Live Music Odense

Teater Momentum – Odense lægger sig igen i spidsen som leverandør til Odenses undergrund og tak til dem for det.
Det skal helst være obskurt, skævt eller grimt, før det er godt nok til Momentum og vi her på LMO er til stadighed taknemmelige for, at nogen tør at gå all in på musik der ikke er mainstream.

I en musikbranche hvor mange peaker i
18-årsalderen og andre udelukkende går efter høje streamingtal, er det vigtigt, at de musikere, der til stadighed holder fast i, at det først og fremmest er selve musikken, det kommer an på, har en scene at optræde på. Og det har de på Momentum hvor du på lørdag kan høre Mikkel Nejrup Forchhammer, der er en selvlært synthhacker, pianist og producer fra København, som fusionerer kontemporære House grooves med Space-Age jazz og broken beats for at skabe labyrintiske kompositioner til dansegulvet.
Det er kl. 21 det går ned, og prisen er som vanligt sølle 60 kr. Endnu en grund til ikke at blive hjemme på sofaen!

Så er undergrunden i Odense, her repræsenteret ved koncertarrangørerne Røde Himmel, vist nok også kommet godt ind i det nye år.
Det skal fejres på fredag med et par internationale navne fra henholdsvis Japan og Sverige, nemlig WaqWaq Kingdom (JP) og Mag (SE).
Hvor forskellige de to navne end er – dancehall /reggaerytmer for WagWag Kingdoms vedkommende overfor Mags lydeksperimenter – så er udtrykket elektronisk: “Nintendo soundtracks” kontra elektronisk manipuleret trombone.

Det sker oppe PåTaget og Røde Himmel trækker læsset sammen med Odense Kommunes Musikudvalg og Statens Kunstfond, entréprisen er derfor yderst sympatisk: kun 40 kr.

Gad vide hvor mange artister du kan nævne fra New Zealand uden hjælp fra Google? Nej vel?
Vi kan selv på stående fod huske Split Enz, Crowded House, The Swingers og….næh, det var vist det.
Og det er jo egentlig en skam. Dette fjerne land, som de fleste af os kun kender fra filmatiseringen af en fantasy-trilogi.

Det kan der da heldigvis laves om på, for på lørdag den 25. januar kommer den interessante duo Purple Pilgrims til byen.
Det er PåTaget, der præsenterer de to new zealandske søstre, som med det ene ben i folk og det andet i dream pop/shoegaze har sådan ca. 2 1/2 lp under bæltet.
Tak til PåTaget, Odense Kommunes Musikpulje og Statens Kunstfond for at vi i Odense får denne sjældne lejlighed til at opleve musik, som ellers aldrig ville nå hertil. Så nu er det bare om at møde op på lørdag kl. 20.00 og støtte op om livemusikken i Odense.

Hvis dansk hip hop og rap er det fedeste du ved, er valget af koncert let for dig i den her uge, for når Storms Pakhus på fredag den 10. januar åbner efter juleferien, sker det med et brag af en gratis koncert med Klumben & Raske Penge.

På lørdag giver fynske TÅRN også en gratis koncert samme sted.

Synes du også, at julen føles omklamrende og kommerciel?
Siger den dig heller ikke noget rent spirituelt?
Hvorfor så ikke gå i Klub Golem, hvor du med garanti ikke finder hverken kravlenisser, plasticgran eller basunengle her i december.

Gothfather Ras Bolding inviterer til en “Black Celebration” af vintersolhverv, som denne tid på året vist hedder i de kredse
Nu-folktronicabandet Asynje er booket til live-delen med deres alvorstunge, vikingedystre undertoner, men det bliver op til en hær af dj’s med bl.a. Marie Makaber (og allestedsnærværende, føromtalte Bolding) at få varmet publikum op til denne kolde og mørke nat.

Cirkus kommer til byen!
Eller… cirkus er allerede i byen, i form af Dynamo – Workspace for circus & performing arts, der holder til nede på havnen, lige ved siden af Nordatlantisk Hus.
Og cirkus er ikke bare cirkus, for på Dynamo inviterer man alle mulige andre kunstarter ind til leg, og på lørdag kan du høre intet mindre end to forskellige bands, se en cirkusforestilling, høre tre dj sets, køre mere eller mindre blæret på dine rulleskøjter på den dertil indrettede disco-bane, blive tatoveret eller klippet i de to tombolaer, og det for den nette sum af kun 160 kr. for en billet. Er det for vildt for dig, kan du også nøjes med bare at låne lidt udklædningstøj i udklædningsrummet eller besøge Mies Magic Make-up bod, hvis du ikke lige føler for at komme hjem efter en vanvittig fed fest, mærket for livet med en ny tatoo eller bare en fed klipning.

Os her på LMO har aldrig prøvet at skjule, at punkmusikken har en stor plads i vore hjerter, især i liveversionen, hvor genrens iboende aggressivitet rigtig kommer til sin ret.
For dig der føler ligesådan, er der på Studenterhus Odense lørdag den 7. december en treenighed af bands, der aldrig har glemt manifestet fra 1976: “lær tre akkorder, dan et band” nemlig NEXØ, Pissed og Power Regression.

Men hvor meget vi end elsker den rå, uforfalskede punkrock, er en af denne koncertanbefalers guilty pleasures funkmusikken!
Altså den, der udspringer af jazz og rhythm ‘n’ blues, og sørme om ikke det behager “Her Bassness” Ida Nielsen at komme til byen og afprøve akustikken godt og grundigt i det nyligt renoverede Dexter.
Med sig tager hun det danske jazz/funk band WonderBrazz og Kuku Agami. Mon ikke det nok skal kunne noget? Det tror vi det kan, og det er på Musikhuset Dexter og det er altså også på lørdag den 7. december.

Altså, når Kalaha kommer til byen er LMO nødt til lige at komme med et heads up, for federe alternativ elektronisk jazzet musik findes vist ikke fra et dansk bands hånd?
Kalaha, der består af de herrer Rumpistol, Spejderrobot, Niclas Knudsen og Emil de Waal spiller på Studenterhus Odense torsdag aften kl. 20.

Når det så er sagt må vi også fremhæve et arrangement der, hvis man som koncertgænger er typen der føler, at man er med helt fremme i forreste geled og altid er på udkig efter noget helt anderledes, er noget de andre aldrig ville overveje, ja så check da lige Odense Musikbiblioteks virkelig flotte arrangement på fredag, hvor musik, performance og happening går op i en højere, avangardistisk enhed og hvor musikken danner rammen for ”krop, lyd og ler”!
Eventet er en del af festivalen NEW AGE – På Den Anden Side og præsenterer navne som Ydegirl, Karis Zidore og Olivia Riviere. Det er fredag aften kl. 20.30 at det går ned på Musikbiblioteket.

The Savage Rose har siden 1967 været et af de få danske fyrtårne, der med lysende talent har udgivet så mange plader og givet så mange koncerter, at bandet må betegnes som en institution i sig selv. Hverken på det musikalske eller holdningsmæssige plan har bandet nogensinde solgt ud trods fristende løfter fra udlandet om stor international karriere.

Stilen har ændret sig mange gange i de mere end 50 år, The Savage Rose har eksisteret. Først var det beat musik, så gospel, så en periode med politiske paroler.
En særlig anledning, nemlig 7” singlen “Stjerneskud (Når Lysene Tændes I Parken)” ved DBUs 100 års jubilæum i 1989- og især “Black Angel” gjorde, at Savage Rose kom på sporet af en egen slags soulmusik, en stil som passer Annisettes stemme perfekt. Dette spor har bandet fulgt og forfinet lige siden, og live er Annisette med sit register fra hvisken til skrig et studie i nærvær og passion, og ordet “kærlighed” er aldrig blevet en tom floskel i hendes ordforråd.
Det er på lørdag, at du kan opleve The Savage Rose på Musikhuset Posten.

Denne anbefaling hylder en af de lokale helte, som myreflittigt og målrettet lige så stille har arbejdet sig frem til sin nuværende status som én af landets dygtigste guitarister med en imponerende og frygtindgydende teknisk kunnen, nemlig Steffen Schackinger.
Den instrumentale fusionsrock er måske ikke lige hitlistemateriale eller har høje streaming tal, men giver man den en chance, er der for musikelskeren med vakte sanser dybder af harmonier, rytme og melodi. Altsammen elementer, der kan tilfredsstille den mest kræsne lytter, især når musikken fremføres så kompetent som her.

Bare fordi det er efterårsferie bliver du ikke snydt for ugens koncertanbefaling, der i den her uge lander på Chorus Grant, der skal spille på Musikhuset Dexter på torsdag den 17. oktober kl. 20.

Chorus Grant er singer/songwriter Kristian Finne, der også udgør halvdelen af den kritikerroste duo Cancer, hvis anden halvdel, Nikolaj Manuel Vonsild, du nok også kender fra bandet When Saints Go Machine.

På torsdag er det bl.a. det nye materiale fra hans tredje album “Vernacular Music”, der udkom i september måned, som du vil komme til at høre.
Er du til musik som Elliott Smith, Cass McCombs og Wilco spiller, vil Chorus Grant være right down your alley.
Vi ses på Dexter på torsdag!

…så er han i byen igen ham Bisse!

Som alle LMOs trofaste læsere må have bemærket, har vi forlængst bøjet os i støvet af bar benovelse over denne myreflittige, originale danske sanger, performer, sangskriver mm. Hvis du også har været til koncert med Bisse, ved du præcis, hvad vi mener.

En kompromisløs kunstner, der ikke sparer sig selv, når sangene skal have liv live.
Med et lydhørt band, der – alt efter behov – kan skrue op og ned for den lyd, der kendetegner Bisse: snart katedralstor, snart intimtyst, men hele tiden nærværende og insisterende, som gjaldt det selve livet. Og nu er chancen her altså igen, Odense!

LMO har før slået på tromme for, at den underskov af nye bands på vej også skal høres og have chancen for komme på landevejen og finde ud af, om talentet kan bære.

Hvis et nyt band er heldige, kan de få lov at varme op for et allerede kendt navn, og fred med det. Det kan dog være en svær opgave uden erfaring at stå på en scene og udgyde sit hjerteblod, og så se det modtaget med ligegyldig mine af det kendte bands publikum.

“Nyt Blod”-arrangementerne derimod, Postens kuvøse for upcoming bands, præsenterer altid de nye bands på disses egne betingelser, dvs. at dét publikum, der dukker op enten er de, der allerede kender pågældende band(s) og de, der ikke er bange for at stifte bekendtskab det nye.

Norske Kanaan – Band er allerede blevet opdaget af det odenseanske pladeselskab El Paraiso Recordsog har udgivet deres debutalbum “Windborne” på dette übercool label.

Bandet består af Ask Vatn Strøm på guitar, Ingvald André Vassbø på trommer og Eskild Myrvoll på bas. De spiller en kombi af jazz, fusion, post-rock og psych.

Nu har du altså også chancen for at opdage, hvad denne trio kan, når de på lørdag den 14. september kl. 21.00 spiller på Teater Momentum – Odense.

Er du til det skæve og spøjse, eller trænger du bare til en udfordring i et forudsigeligt liv, så kan en koncert med Analogik være svaret på dine ønsker om en musikoplevelse fjernt fra hitlister, Spotify playlister og P4.
Hos Analogik er intet helligt, genrer blandes og sød musik opstår.
Hvis du vil med på en tur rundt i deres crazy, musikalske univers er det på lørdag den 31. august kl. 20 det går ned og hvor du samtidig kan tjekke det nyrenoverede Musikhuset Dexter ud!

Uge 34 i Odense byder på både HCA Festival og Spoken Word Festival. Begge festivaler præsenterer en bred vifte af musikalske oplevelser, og nogle af dem er endda ganske gratis. Det gælder også den koncert, LMO anbefaler i den her uge.

Mikael Simpson er en herre med mange kasketter, både som en del af det hedengangne band Luksus, som sanger i eget band og som radiovært på P6 BEAT – DR.

Han er også en del af trioen Vi sidder bare her, hvor Jørgen Leth og Frithjof Toksvig udgør resten af ensemblet, der også har udgivet musik under aliasset Ikke Euforisk. Tilsammen serverer de en lækker omgang jazzet, spoken word på Amfiscenen nu på torsdag den 22. august kl. 21.00.

Denne uges anbefaling gælder den amerikanske musikalske rodebutik kaldet Van Goat.
Lyder det lidt vel kækt? Ja, måske. Men det er altså ganske dækkende for det sammensurium af genrer, bandet spænder over.
Når det lykkes for Van Goat skyldes det, at de samtidig med, at de ikke tager sig selv alt for højtideligt, er tro mod de mange genrer, de refererer til. Og i hvert fald fortjener ethvert band, der spiller Devo’s “Uncontrollable Urge” at blive nævnt her.
De optræder i øvrigt ganske gratis på Amfiscenen på torsdag den 15. august kl. 20.00.

Det er vores store fornøjelse at kunne anbefale amerikanske Avi Buffalo(solo) i Odense i den her uge.

Bandet “Avi Buffalo” bestod af fire 18-19 årige klassekammerater knapt udgået fra deres Long Beach college, som i 2010 og 2014 udgav to fine, anmelderroste albums på det legendariske pladeselskab SubPop. Bandet er i dag opløst, men sangene lever videre gennem sangeren, sangskriveren og guitaristen Avigdor Zahner-Isenberg, som skrev dem og sang dem, og som stadig kalder sig Avi Buffalo men nu med et “solo” i patentes for at markere, at godt nok eksisterer bandet Avi Buffalo ikke mere, men sangene lever videre.

I den her uge er det stadig festivaltid, og Heartland Festival har på få år formået at markere sig som en festival, der virkelig har noget at byde på, både rent musikalsk men også kulturelt. I år er ingen undtagelse, og med både The Smashing Pumpkins, The Good, The Bad & The Queen, Primal Scream, John Grant, Elbow, The Raconteurs, Hot Chip og Die Antwoord på programmet, kan publikum med hang til mere alternativ musik, end det Tinderbox præsenterer, virkelig være glade.

Har du ikke mod på festivallivet, eller måske bare ikke råd til billetten, er der stadig nogle spillesteder der tager kampen op om publikums gunst. Musikhuset Posten afholder deres tolvte udgave af konceptet “Nyt Blod”, der giver nye og knap så etablerede navne mulighed for at præsentere deres musik live. På torsdag er det lokale Keine Fear For Flanger, der sammen med The Oceans og Red Lama giver dig tre livekoncerter for kun 80 kr.
Så hvis du er for broke til en Heartland billet, har du her noget, der næsten kunne minde om en festivalaften.

I denne uge er det vist umuligt at komme uden om Odense Havnekulturfestival 2019, som strækker sig over tre dage med meget mere end musik. Nu er det jo musikken vi beskæftiger os med her på LMO, og endnu en gang må vi sige, at der er noget for en hver smag. Blandt andet kommer guitarikonet Mika Vandborg til byen for anden lørdag i træk, denne gang sammen med orkestret Love Shop.

Det er lørdag den 25. maj der er mulighed for at opleve et dansk band, som efterhånden må betegnes som veteraner på den danske musikscene.

Er du til britisk prog rock er der intet at være i tvivl om i den her uge!
Prøv bare at sige “Genesis”, mens du samtidig gnider på den magiske lampe og ud svæver en ånd, der materialiserer sig som bandets oprindelige guitarist Steve Hackett, nu på 2019-tourné med eget band og Genesis-albummet “Selling England By The Pound” fra 1973 i sin helhed på setlisten sammen med et udvalg fra hans eget solorepertoire. Det er på Musikhuset Posten det foregår.

Nu er pompøs rockmusik fra start 70’erne jo ikke nødvendigvis alles kop te, så LMO er næsten nødt til – og samtidig også stolte over – at kunne anbefale én af byens stolte sønner, nemlig Claus Hempler!
Godt nok er det mange år siden, han hver dag henslæbte ventetiden sat på skema på Højby Skole i “5260 (Unhappines)S”, så han endelig efter skoletid kunne mødes i øvelokalet med (lege)kammeraterne i Fielfraz.
Til gengæld kan en stadig überhip, men moden og afklaret Claus Hempler, stille op i vore dage, dvs på lørdag med et brandnyt, anmelderrost dansksproget album under bæltet.
Meeeen, mon dog ikke det er live på Magasinets scene, hans nyfundne stil med personlige tekster rigtigt vil brænde igennem.
Så find lige ud af først, om du er til prog eller cool?

Den vel nok mærkeligste udgivelse på det dengang nystartede pladeselskab “Rolling Stones Records” var en plade med akustisk, etnisk sufi-musik fra Marokko.
Mere fjernt fra rock ‘n’ roll kunne man ikke komme, da guitaristen i The Rolling Stones, Brian Jones i 1968 i den marokkanske by Jajouka begejstret fandt, faldt for og indspillede byens lokale, traditionelle musikere, The Master Musicians of Joujouka, på bånd.

Brian Jones døde jo desværre i 1969, men i 1971 udgav “Rolling Stones Records” den indspillede musik. En musik som, viste det sig, skulle inspirere en helt ny generation af (jazz)musikere men bl. a. også beat-forfatteren William S. Burroughs (“Junkie”, ”Naked Lunch”).
Gå selv på jagt efter denne sjældne plade med “Brian Jones Presents The Pipes Of Pan At Joujouka” fra 1971, og hvis ikke så stream den. Eller endnu bedre, hvad nu hvis The Master Musicians of Joujouka kom til Odense?
Jamen, det gør de faktisk!
Det er Momentum Musik på Teater Momentum – Odense som igen igen tør præsentere musik, du ikke vidste, du ville få mulighed for at høre i O’town.
Det foregår nu på torsdag, den 9. maj kl. 20.00.

Denne uges anbefaling må som det naturligste gå til Gangwaykoncerten på fredag på Musikhuset Posten.
Om ikke for andet så fordi det nu igen bliver muligt at opleve dem live, og det er jo egentlig grund nok.

Men Gangway skal selvfølgelig også huskes for de meritter, bandet optjente gennem den perlerække af albums, de fleste af dem fås faktisk på vinyl, fra 1984 og frem til1996.
Altid med et øre, der havde lyttet til både Madness, The Smiths og Pet Shop Boys og altid med et sikkert gehør for et fængende omkvæd, som aldrig skuffer.
Behøver de snart mere ros? Nej vel!
Gangway fejrer come-back’et med pladen “Whatever It Is” og den live-tour, der rammer Odense på fredag, d. 3. maj på Posten. Vi ses der.

Påsken er en kristen højtid, som vi alle elsker.
Her tænkes naturligvis ikke på forlægget: “ung mand tages til fange, pines og plages, hvorefter han sømmes op på et stativ af krydsspændt tømmer og overlades til sin skæbne”. Nej, her tænkes på alle de skønne helligdage, vores velfærdssamfund er sponsor for.
Men når familie, sild og lam er blevet for meget af det gode, er det da velgørende, at byen byder på adspredelser som koncerter.

Det påskearrangement vi her på LMO vil pege på, er Teater Momentum – Odenses minifestival ILTER med Punk/Hard Core bands over to dage.
Der er 200 billetter á 200kr sat til salg, så du skal rykke ASAP, hvis netop disse genrer skal forsøde din påske.
Du kan høre bands som f.eks. Wölfblood, We Are Among Storms, Videoiid og det lokale punkband Husligt Arbejde, der åbner festivalen med intet mindre end deres første koncert nogensinde!

For nogle mennesker er al rockmusik støj. For andre er støjrock musik. Sådan er vi jo så forskellige, og heldigvis for det. Er du én af sidstnævnte, så kan SPEAKER BITE ME varmt anbefales herfra.

Gennem mere end de 20 år det danske band har eksisteret, og med ni udgivelser, som er kommet drypvis henover årene, har Signe Højrup Wille-Jørgensen (aka Jomi Massage) og resten af bandet haft en blind tro på, at deres særlige form for støjende rock ‘n roll, måtte der være andre end dem selv, der gad høre.
Det gider vi og hvis du også gør, så er det Kulturmaskinen Odense i Farvergården, der på fredag den 12. april præsenter Speaker Bite Me!

Bag mange bandnavne i hård rock genren står der som regel blot musikere med et hjerte af det pureste metal, som banker for den musik, de tror på og spiller for de dedikerede tilhængere af genren.

Tænk: Slayer… Cradle Of Filth… Death og fortsæt selv med navne, der passer på beskrivelsen. Det er såmænd bare bands, der spiller høj musik, fordi de kan li’ det!
At de så har attituder, der rigeligt lever op til deres navn, vidner mange anekdoter om, og fred med det.
Det er igen Kansas City / Denmark der vil prise hard-rocken til stor glæde for byens fans af denne, ofte forkætrede genre.
Hele tre bands vil på lørdag den 30. marts lade Marshall-stack’ene tale deres tydelige sprog, nemlig Iron Fire, Killing og METAL CROSS!
Er du én af de fans, der ikke kan få power nok, så er det afsted til Munkebjergvej, hvor det sker!

Musikmagasinet GAFFA Danmark er i dag en helt naturlig del af musikbranchen og har altid stået på musikpublikummets side.
Siden den spæde start i Aarhus (“Musikmagasinet for Århus amt”) i 1983, blev de landsdækkende fra 1985 og til i dag, hvor vel nok enhver musikinteresseret kender dette magasin man kan tage med hjem ganske gratis eller besøge på nettet døgnet rundt.

Gaffaprisen daterer sig ikke så langt tilbage, men i stedet for at det er branchen, der uddeler præmier til hinanden, så er Gaffas prisuddeling udelukkende baseret på bladets læseres stemmer
2019 udgaven af Gaffaprisen uddeles også i år i ODEON på torsdag, den 7. marts kl. 20.00 sharp!

Femi Festival er en tilbagevendende tre dages feministisk festival i Odense og blev første gang afholdt i 2017 på Ungdomshuset Odense. Formålet med festivalen er at stille spørgsmålstegn ved de normer og forestillinger, vi har om køn og hvordan vores kultur og opdragelse præger vores måde at være til på og leve som mennesker. Grundstenen i festivalen er feminismen, som bliver belyst og undersøgt fra alle sider og vinkler. Dette sker igennem en række kunstneriske og kulturelleudtryk, blandt andet dans, musik og kunst men også debatter og oplæg danner grundlag for en åben og mangfoldig debat. Tanken med Femi Festival er at skabe et rum, hvor der er plads til alle. Et rum hvor samtalen kan leve og hvor forskellige holdninger bliver respekteret og udfordret. Debatten bliver i dag tit hård, særligt når det handler om feminisme. Under Femi Festival forsøges der at fjerne den hårde tone og i stedet skabe en hyggelig stemning hvor de vigtige emner tages op, men hvor der også er plads til at have det sjovt.

Punk, punk… åh, gi’ mig punk!!

At LMO ææælsker punk, er vist ingen hemmelighed!

Historisk set var der i Odense omkring 1978-79 en lille, men dedikeret flok af utilpassede unge og andet godtfolk, som dyrkede den punk-rock, der var begyndt at strømme ud fra England og USA. 
Med navne som “Gug”, “Yrza”, “Basse” og Palle “Punk” spillede de i bands, som skulle hedde “Flere Døde Pansere”, “Razor Blades” og “Kraft Durch Freude” eller bare nøjedes med at bestille de nyeste punk-singler hjem fra engelske pladebutikker og gå til alle de koncerter, der kunne opdrives, oftest kun at finde i Odenses undergrund.
Fanzinet “DK Decay” om lokale og internationale bands var også på gaden og var både arrangør af punkkoncerter og udgiver af kassetter og singleplader med lokale bands.

Kære koncertgænger.
Husker du din første koncert eller måske din første koncert på et bestemt koncertsted?
Denne signatur husker sin første koncert på spillestedet Rytmeposten. Min debut skyldtes en udgivelse med et debuterende dansk rockband, som virkelig havde ramt min musikalske nysgerrighed. For en koncertgænger, der var vant til det mere polerede Magasinet, var mødet med Rytmeposten et mindre chok. Dengang eksisterende kun det, der i dag er den lille scene og koncertrummet var væsentligt mindre end vi kender det nu.

Mødet med Rytmepostens kultur var overvældende. Især husker jeg det hjørne, der den aften lugtede meget sødligt (man måtte ryge indendørs). Gulvet var fedtet af smidte ølsjatter og publikummet var så meget anderledes end det publikum, jeg normalt mødte.

Alt dette blev dog glemt, da bandet gik på. På trods af kun et album angreb de scenen med en vildskab og en indlevelse, der tilsvarede bandets debut. Især forsangeren legede med publikum, som var det en daglig forteelse. Han var salens orkesterleder og da han midt i koncerten opfordrede folk til at sætte sig, gjorde alle det. Slutteligt i nummeret blev vi alle dirigeret op at stå, hvilket vi selvfølgelig gjorde. Dette var ikke det eneste spil mellem publikum og bandet. Der var fællessang og leg i stor stil. Jeg var henført i en sådan grad, at jeg har fulgt bandet siden. Det er blevet til mange koncerter og de har aldrig skuffet.

Bandet, der er en kvintet, har haft nogle udskiftninger undervejs. Dog er nutidens besætning enheden, der har holdt længst sammen under bandnavnet. Det kan høres. Det er bandet, der udvikler sig musikalsk og som ikke er bange for at lege med nye genrer. Bedst er de dog, når den solide rytmesektion lægger et tungt beat til et melodisk rocknummer.

Forsangeren bjergtog flere koncertgængere under den nyligt afholdte Cohen Tribute. Igen var det en fantastisk indlevelse i en stor mesters værker, der tog kegler.

Efter en længere albumpause er bandet igen i 2019 albumaktuelle og et nyt album skal selvfølgelig præsenteres. Bandet har lovet en fest og spilleglæden er efter 3 års koncertpause ekstra stor. At bandet er blevet mere voksent og modent høres tydeligt på den nye udgivelse, hvor der er skruet op for rocken og selvfølgelig inkluderet de gode ballader, de også leverer. Mon ikke at gamle publikumsfavoritter også dukker op?

Derfor anbefaler Live Music Odense, at du som koncertgænger lader dig forføre, når Baal den 15. februar indtager Musikhuset Posten i Odense.

En sjælden gang imellem får denne skribent en følelse af deja vu: at dén kunstner har du da vist nok anbefalet tidligere? Og kan man tillade sig at gøre det igen?

Men når gentagelsen gælder en af Danmarks sjældne og originale kunstnere, som gang på gang genopfinder sig selv fra plade til plade år efter år, må man overgive sig og endnu en gang anbefale Bisse. For ham er det naturligvis!

I øvrigt menes med “Fra plade til plade år efter år” i Bisses tilfælde ni albums på fire år.
Ni plader med vidt forskellige temaer, temperamenter og stemninger vidner om en flid, der vel nærmest må kaldes hyperaktiv?

I den her uge anbefaler vi varmt purunge, norske Halie, hvis fantastiske stemme godt kunne bringe Norge tilbage på det musikalske verdenskort.
Du kan opleve hende på torsdag, den 31. januar på Musikhuset Posten.

Ugens helt store begivenhed i O’Town er utvivlsomt P3 Guld 2019, som sendes i DR1 og P3 direkte fra DOK 5000 på lørdag den 26. januar.
Der er stadig få billetter tilbage ifølge DR Billet.
Live acts på aftenen er: Benal, The Minds of 99, Kwamie Liv, SAVEUS, Fool, Jada, Clara og Barselona + overraskelser.
I forbindelse med dette arrangement sender P3 hele ugen live fra Studenterhus Odense hver dag fra 12.00-14.00 med optræden af nogle af P3 GULD kunstnerne. Der er fri entre, så kom ud og hør noget musik!

LMO er altid på udkig efter the next big thing, når talen falder på den nødvendige og naturlige fornyelse af musikken og også dens udøvere.
Flere af Odenses spillesteder har ind imellem aftener, der er dedikeret til upcoming bands. Tinderbox og andre holder ligefrem konkurrencer, for at finde og lancere nogle af de nye navne.
I denne uge har Musikhuset Posten under overskriften “Nyt Blod” fundet tre bands, som fortjener opmærksomhed, nemlig Halcyon Hope, TAINTED LADY og MAWIC.
Du har altså chancen for at opleve disse tre navne på fredag den 18. januar og det for sølle 80 kr. Det kan vist næsten ikke gøres billigere i vore dage?

Mellemdagene i Odenses vilde natteliv er spækket med coverbands. Institutionen Blues Brothers spiller ud fra devisen “same procedure as every year” og det endda to dage i streg.

Men også Rage Against The Machine/Red Hot Chili Peppers Jam eller SRV-Tribute, Dirty Deeds/Master Of Puppets kan opleves, tjek vores hejmmeside for dato, sted og tidspunkt.

Er du ikke til nogen afdisse navne, hvad så med at sige farvel tilMusikhuset Dexter-as-we-know-it med maner? Det kan du gøre den 30. december med fri entré, 20 kroners bar og svedig soul med D/troit og DJs.

Hvad vil være mere passende her før al den fede julemad, end at fyre en sprittablet eller to op under en ordentlig gang fondue, eller… de staver vist deres navn Von Dü. Men skidt med det, når bare det, der spilles er en god, gedigen omgang Ska og det kan vi garantere for, at det er.
Ska, Bluebeat, Rocksteady, Reggae, Dancehall… Kært barn har som bekendt mange navne.
Ska-musikken opstår i Jamaica i 1950erne påvirket af amerikanske musikgenrer som vinder frem i efterkrigstiden: jazz, rhythm ´n´ blues og rock ´n´roll, men disse genrer bliver blandet med landets egne musiktraditioner som f.eks. calypso. Senere kommer også den amerikanske soulmusik til at spille en stor rolle som inspiration for jamaicanske musikere.
Det er denne blanding af genrer, som skaber den nye stil, især hvad angår rytmeopfattelsen, som ligger på “2 og”-slagene i den firetakters musik og som derved virker fremaddrivende. Det er blevet forklaret at denne “springende” rytme opstod fordi radioforbindelsen fra amerikanske radiostationer til Jamaica var så dårlig, at der tit var udfald i transmissionen.

I ’70erne er det typisk de verdenskendte kunstnere, der hjælper ska og reggaemusikken frem. I ’72 udgiver Paul Simon sin første single efter bruddet med Art Garfunkel. “Mother And Child Reunion” hedder den, og er egentlig bare en helt almindelig sang fra en singer/songwriter, men noget er “galt”. Takten i sangen lyder underlig og “forkert” i forhold til de vante sange fra den kant. I ’74 udgiver en revitaliseret Eric Clapton “461 Ocean Boulevard” med Bob Marley-sangen “I Shot The Sheriff”, og så er døren åben til den reggae, som længe havde været at finde i Jamaica, men var svær at opdrive udenfor landet.
Her skal der iøvrigt lyde en sjælden tak til en af musikbranchens bagmænd, nemlig englænderen Chris Blackwell. Han er opvokset i Jamaica og som purung danner han pladeselskabet Island Records for at kunne udgive den jamaicanske reggaemusik, han var blevet bidt af.
Da han senere rejser tilbage til England viderefører han sin distribution af reggaemusikken, især af den unge Bob Marley. Da det er ska mm. vi beskæftiger os med her, vil vi ikke komme nærmere ind på Chris Blackwells og Island Records´ øvrige repertoire, blot dette: prog rock pioner, opdager Nick Drake, Spencer Davis Group og U2, så helt tonedøv kan denne forretningsmand vist ikke siges at være.

Enkelte punkbands indkorporerer reggae i deres sange, The Ruts og Clash f.eks., men en ny bevægelse kaldet “Two-Tone” vokser frem her sidst i ’70erne.
Navne som The Specials, The Selecter, The Beat, Madness, Bodysnatchers og Bad Manners er “Ska:version 2”.
Det er arven fra første bølge og “Ska:version 2”, der i dag stadig bygges videre på og har du gode danseben, anbefaler vi varmt koncerten med Von Dü på lørdag den 22. december på Musikhuset Posten. Glæd dig til numre som “Voksentøj” der hvis du aldrig har hørt (og set) Von Dü live før, godt kan overraske selv en inkarnet koncertgæst. Så har vi vist ikke sagt for meget….
God koncert og god jul herfra!

Depeche Mode kom forbi, Rammstein gjorde det, ja selv Morrissey besøgte byen, og nu kommer Gary Numan også snart. Det er navne, som “i gamle dage” kørte langt udenom Odense for at optræde enten i Århus eller København.
Det gør de altså ikke mere og tak for dét!

Hvis du også glæder dig som et lille barn og længe har sparet sammen til Gary Numan koncerten i næste uge, hvad er så mere nærliggende end at varme op til den i Klub Golems hyggelige hule i Kulturmaskinen Odense, hvor der serveres masser af varme synthesizers imorgen, fredag den 23. november.
Her optræder Zanias og Klub Golems egen nestor udi alt, der har tangenter, Ras Bolding. Der garanteres analog støj af den mest udsøgte slags på en aften som den her.

På lørdag den 17. november har Odense Musikbibliotek sat fokus på robotter og musik. Dette er inspireret af Odenses erhvervede ry som den førende danske by indenfor robotteknologi. Musikbiblioteket vil med installationskunst og musik, hvor robotter har haft en finger med i spillet, vise hvor langt udviklingen er kommet fra dystropien i Fritz Lang’s film “Metropolis” fra1927 over Kraftwerks tørre tyske humor om robotten som: “…halb Wesen und halb (über)Ding…” på Die Mensch Maschine fra 1978 lige til vore dages tro på, at robotter er både menneskeskabte og uundværlige for opretholdelse af den velfærd, vel ingen af os vil undvære.

Vi bestræber os altid her på LMO på at være åbne for “det nye” forstået bredest muligt: det nye navn, de nye genrer/subgenrer eller nye spillesteder, der dukker op i Odense. Både blandt dette og det kendte, det etablerede, det populære er det, at LMO påtager sig at udnævne Ugens Anbefaling.

I denne uge må det absolut blive i jdet mere etablerede i jazz-funkens retning vi peger, idet The Electric Nomads med vores egen Chris Minh Doky på bas indtager Musikhuset Postens scene til “siddekoncert”, skrives der i Postens egen foromtale – så er man da “advaret”.

Uge 43 er endnu en af de uger, hvor et dedikeret odenseansk koncertpublikum enten brutalt skal vælge eller vælge fra, eller må til lommerne, hvis der skal gås “all in”.
Vi nævner i flæng: på Musikhuset Posten præsenteres svenske Jenny Wilson (er der da ingen ende på god (pop)musik från hinsidan?), engelske Cliff Richard (ja, det ér ham!) i et udsolgt ODEON, og vores egne pionerer i Delta Blues Band (som denne skribent kan bevidne spillede den svedigste psych-blues allerede i 1969 i for længst, i nu nedrevne Fyns Forum) spiller på Musikhuset Dexters intime scene. Engelske Anna Calvi skulle komme for første gang på Posten, men har desværre aflyst, men til gengæld kan man glæde sig over at legendariske Martin Hall optræder i Klub Golem. Selveste Procol Harum spiller i Odeon, og man fristes til at tænke “eksisterer de virkelig endnu?” Og ja, Gary Brooker lever og har stadig stemmen, der kan synge 1967-hittet “A Whiter Shade Of Pale” rent hjem, så selv gamle J S Bach må fryde sig dér, hvor han befinder sig.
Åh, og så glemte jeg vist nok at nævne Bikstok i Postens dansehal?

Efter den meget omtalte koncert med Thurston Moore og snakken om, hvorvidt en skruetrækker er passende at anvende som lydgiver på en elektrisk guitar, tøver Teater Momentum – Odense ikke med at lancere ny spændende musik her i Odense. Det er vi til stadighed taknemmelige for her på LMO.
I denne uge kigger den engelske electronica-trio Strobes ind sammen med de lokale helte i Exonyms.
Spaced-out electronica samt elektronisk rock. You got it!
Vi ses på Momme på lørdag den 20. kl. 21

LMO er glade for, at der findes mennesker, der tør at udfordre os med ny, sprød musik og da vi første gang hørte et par af King Kross’s sange, blev vi ikke skuffet!

Du har måske ikke hørt om dem endnu, men på torsdag vil King Kross tage publikum med ind i deres elektroniske rock-univers. Koncerten bliver en musikalsk rejse sammen med King Kross, og der er udsigt til fed livemusik hvor man som publikum vil opleve, at musik kan appellere til os forskelligt men stadig samle os til en enhed. Det kan kun beskrives med tre ord; FEDT, FEDT og FEDT! Så hvis du har lyst til at danse, bare nikke lidt med hovedet i baren eller noget helt tredje, så ses vi på Posten nu på torsdag. Vi vil ikke gå glip af chancen, og det bør du heller ikke!

Hvorfor der endnu ikke er nogen i min omgangskreds, der har fortalt mig om bandet Spain, er mig til dato en gåde.
Fra første strofe, da jeg lagde ud med at lytte til debutalbummet fra 1995, var jeg solgt.
Smuk, smuk melankoli, enkelt guitarspil, tambourin og en stemme der kunne minde lidt om Mark Eitzels fra American Music Club. What’s not to like?!
Du bør virkelig bevæge dig hen på Musikhuset Dexter på onsdag og få et skud efterårsstemning helt nede i tempo, direkte ind i sjælen.

At LMO elsker live-musikken kan ikke overraske nogen, det er jo derfor vi findes. Men at vi skulle kunne finde på at anbefale et kopiband vil nok chokere nogle af vore læsere. Men bær venligst over med os og læs videre.

For når musikere virkelig kan puste nyt liv i et forlængst opløst bands musik, og gøre det som det skal gøres, må vi overgive os. Sidst denne anmelder overgav sig var i biografen i filmen om Ian Curtis og Joy Division, “Closer”. Skuespilleren Sam Riley VAR Ian Curtis!

Nu dukker så britiske The Doors Alive op med… jamen er det ikke? …nej, han døde jo i 1971 – med andre ord: forsangeren i The Doors Alive, Mike Griffioen træder her virkelig i karakter som en “vore dages Jim Morrison” med udseende, attitude, og, allervigtigst: stemme!
Illusionen er perfekt, hvis man som tilskuer kan acceptere denne præmis, samt at den eneste måde at høre The Doors’ musik live nu om dage er hos The Doors Alive.

Med et repertoire fra The Doors’ seks studieplader (på kun fire år fra 1967-1971) genskaber The Doors Alive ubesværet den 60’er lyd, som mange bands i vore dage stræber efter – ikke mindst den specielle Doors-sound uden bassist, men med den særlige Fender Rhodes Bass Piano-lyd.

Med andre ord findes The Doors’ udødelige musik stadig derude på livescenerne og altså også i Odense denne uge, på Posten lørdag, den 29. september…
”Alive”, She Cried, The Doors’ music’s not over…” yet!!

Skambankt kommer igen til byen med deres næsten hymniske hardrock, der lander et sted mellem vores egne D.A.D. og Magtens Korridorer men med det norske twist, at Sex Pistols altid var mere vigtig som inspiration end Gasolin.
På norsk (og det er vel ikke noget problem for os danskere efter NRK-successen med SKAM) synges der om alt fra hverdagens små og store fortrædeligheder til de mere overordnede politiske holdninger.
Skal du høre rigtig rockmusik spillet af voksne musikere, er det bare at finde hen på Musikhuset Posten på lørdag den 22. september kl. 21.

Det københavnske rockband Electric Elephants, som er i stald hos det odenseanske label Celebration Records, vokser og vokser. Originaliteten og energien strømmer fra scenen og omkranses af kosmiske megariffs.Der er ny plade på vej, og imorgen aften har de lovet at spille helt nye sange.
Det er på Musikhuset Posten det går ned, og det er torsdag kl. 20.