Hvad vil være mere passende her før al den fede julemad, end at fyre en sprittablet eller to op under en ordentlig gang fondue, eller… de staver vist deres navn Von Dü. Men skidt med det, når bare det, der spilles er en god, gedigen omgang Ska og det kan vi garantere for, at det er.
Ska, Bluebeat, Rocksteady, Reggae, Dancehall… Kært barn har som bekendt mange navne.
Ska-musikken opstår i Jamaica i 1950erne påvirket af amerikanske musikgenrer som vinder frem i efterkrigstiden: jazz, rhythm ´n´ blues og rock ´n´roll, men disse genrer bliver blandet med landets egne musiktraditioner som f.eks. calypso. Senere kommer også den amerikanske soulmusik til at spille en stor rolle som inspiration for jamaicanske musikere.
Det er denne blanding af genrer, som skaber den nye stil, især hvad angår rytmeopfattelsen, som ligger på “2 og”-slagene i den firetakters musik og som derved virker fremaddrivende. Det er blevet forklaret at denne “springende” rytme opstod fordi radioforbindelsen fra amerikanske radiostationer til Jamaica var så dårlig, at der tit var udfald i transmissionen.
I ’70erne er det typisk de verdenskendte kunstnere, der hjælper ska og reggaemusikken frem. I ’72 udgiver Paul Simon sin første single efter bruddet med Art Garfunkel. “Mother And Child Reunion” hedder den, og er egentlig bare en helt almindelig sang fra en singer/songwriter, men noget er “galt”. Takten i sangen lyder underlig og “forkert” i forhold til de vante sange fra den kant. I ’74 udgiver en revitaliseret Eric Clapton “461 Ocean Boulevard” med Bob Marley-sangen “I Shot The Sheriff”, og så er døren åben til den reggae, som længe havde været at finde i Jamaica, men var svær at opdrive udenfor landet.
Her skal der iøvrigt lyde en sjælden tak til en af musikbranchens bagmænd, nemlig englænderen Chris Blackwell. Han er opvokset i Jamaica og som purung danner han pladeselskabet Island Records for at kunne udgive den jamaicanske reggaemusik, han var blevet bidt af.
Da han senere rejser tilbage til England viderefører han sin distribution af reggaemusikken, især af den unge Bob Marley. Da det er ska mm. vi beskæftiger os med her, vil vi ikke komme nærmere ind på Chris Blackwells og Island Records´ øvrige repertoire, blot dette: prog rock pioner, opdager Nick Drake, Spencer Davis Group og U2, så helt tonedøv kan denne forretningsmand vist ikke siges at være.
Enkelte punkbands indkorporerer reggae i deres sange, The Ruts og Clash f.eks., men en ny bevægelse kaldet “Two-Tone” vokser frem her sidst i ’70erne.
Navne som The Specials, The Selecter, The Beat, Madness, Bodysnatchers og Bad Manners er “Ska:version 2”.
Det er arven fra første bølge og “Ska:version 2”, der i dag stadig bygges videre på og har du gode danseben, anbefaler vi varmt koncerten med Von Dü på lørdag den 22. december på Musikhuset Posten. Glæd dig til numre som “Voksentøj” der hvis du aldrig har hørt (og set) Von Dü live før, godt kan overraske selv en inkarnet koncertgæst. Så har vi vist ikke sagt for meget….
God koncert og god jul herfra!