Live Music Odense

THE HELLO DEAD GOODBYE

Med inspiration hentet i psychedelic, drone, slowcore og dark soul spiller THE HELLO DEAD GOODBYE sin helt egen eksperimenterende rock!

Gennem to år har bandet eksperimenteret og formet et album der både udfordrer lytteren med dens intensitet og stemninger fra afgrundens kant, og formidler et ærligt musisk univers der tager stilling.

Bandet er bosiddende i København og har tilsammen mere end hundrede års erfaring i musiklivet, i et væld af genrer.

Sangskriver og guitarist, Claus Funch, har udover flere udgivelser i eget navn, udgivet med bands som Tue West, Jaruni, Moura & Wesko, Lost My Heart In Copenhagen og Funch.
Bassist og producer, Tim Graubæk, har udover at være fast del af Claus Funchs band, indspillet og mikset for blandt andet MC Einar og KunTakt.
Tangenterne bliver styret af Jacob Broholm som har spillet med bl.a. Al Agami & The Supreme Court, STÅL og Niels Ryde.
Trommeslager Chano Olskær henter erfaring fra bl.a. TipToe BigBand, Emil Hess og Mauro Patricelli.

Kompositionerne er skabt i et samarbejde mellem Funch og Graubæk, og teksterne er skrevet af Funch.
Bandets debut album er indspillet og mixet af Tim Graubæk.

Claus Funch – guitar/sang
Tim Graubæk – bas/synth
Jacob Broholm – keys
Chano Olskær – trommer