Live Music Odense

WALKERS

ARR. MUSICBOOKING.DK

WALKERS OG 70-ÅRIGE TORBEN LENDAGER KLAR TIL AT VÆKKE SCENER OG DANSEGULVE TIL LIVE IGEN!

Walkers vækker stærke minder for dem, der var unge i 70`erne. Her fik orkesteret med Torben Lendager i spidsen mange teenagepiger til at dåne med hits som “Marry Me,” “Little Kitty,” “Fire” og “Sha-la-la-la-la.”

Nu melder Walkers sig på ny klar, når Coronaen løsner sit greb i de danske spillesteder.

Besætningen er skiftet ud på flere pladser siden hit-70`erne, men orkesterets stifter Torben Lendager er stadig frontmanden. Han er netop i år ekstra motiveret til at fyre den af, eftersom han 23. april, 2021 runder de 70 år.

– Jeg håber virkelig, at alle scener og spillesteder snart er åbne igen, så alle kan få genetableret et liv, hvor der også er plads til fest og godt humør, god musik og livlig dans. I Walkers er vi i hvert fald lige så dynamiske som tidligere og klar til at levere vores bidrag til en lidt festligere tilværelse, end vi har været vant til det seneste års tid, siger Torben Lendager.

Walkers har tilbragt store dele af det ellers nedsmeltede Corona-år på at sammensætte et program, af udelukkende Walkers numre, incl. de utallige hits.

– Vi har øvet i de kedelige Corona-måneder og sammensat et show med fængende 70 ́er pop/rock, siger Torben Lendager og lover en fejende, spændstig og underholdende eftermiddag!Walkers:Torben LendagerChris PaulsenJohn JensenMichael JepsenFrank Stechmann

Arrangør: Musikbooking.dk/Ingen Residents billetter til dette arrangement – Doors 13.00