Live Music Odense

DEN SYVENDE SØN

BAREN ÅBNER KL. 15.00

Den Syvende Søn blev dannet i 2012 på bagsædet af en bil på vej hjem fra et job i Jylland!

Ikke lang tid efter stod de i en bunker og spillede for første gang og Den Syvende Søn var en realitet. I november 2013 udkom debut albummet Den syvende søn, der bl.a. indeholdt singlerne ”Hun Sagde Han Sagde” og ”80’er festen”

D. 4 november 2016 – præcis 3 år efter debuten udkom Den Syvende Søns andet album.

Nu har Den syvende søn har indspillet deres tredje album i Victoria studio på Vesterbro, det var der de også indspillede deres første album. Da de indspillede deres første album, vidste de ikke helt hvad det skulle blive til og de producerede selv albummet. Album nr.2 lavede de sammen med Tore Nissen og de havde for første gang en producer der skubbede og havde ideer med bandet. På deres tredje album havde de brug for at vende tilbage til udgangspunktet og de har til alle tre album talt om at have Christian Ki Dall med, enten som producer eller til at lave deres master. Derfor var det et meget naturligt og rigtigt valg at lave album nr.3 med ham. Christian har alle i bandet spillet med og han har været en del af familien i mange år, så selve processen har været meget lige til og fantastisk hyggelig. Christian kender bandet så godt at det er lykkedes ham at få det bedste ud af alle fem.

Sangene kom ikke lige af sig selv denne gang og der var lige ved at opstå lidt panik lige inden de skulle i studiet. Men da der først gik huld på bylden, blev der skrevet syv sange på ti dage og derfra gik det stærkt. Tekstuniverset var som altid det der var sværest at få til at lykkedes, var det for banalt, for højtravende eller lige tilpas. Teksterne er som Michels univers plejer rimelig kontant og han prøver altid at være direkte, uden at være for banal, og poetisk uden at være for højtravende. Hvis teksterne skal passe til den ærlige vokal, er det nødvendigt med tekster han kan indleve sig i, uden at være selvudleverende. Bandet har spillet sammen i syv år nu og samspillet og forståelsen for eget univers er vokset. Instrumenterne understøtter tekst og vokal i højere grad end tidligere.

Den syvende søn har lavet deres bedste Album til dato.

Ud over den naturlige udvikling i bandet, er Den Syvende Søn tro mod deres udgangspunkt. De har stadig en forkærlighed for beat musik, psykedelisk rock og dyrker håndholdt gammeldags håndværk.

Herrerne i Den Syvende Søn er:
Adam Winberg spiller trommer og har bl.a. spillet med Death valley sleepers og Tue West.
Tobias Winberg spiller bas og har bl.a. spillet med The setting son og Aura Dione.
Mads Jensen spiller keys, og har bl.a. spillet med D/troit og The Breakers.
Mikkel Grue spiller guitar og har fungeret som studie musiker for blandt andet Poul Krebs og Juncker.
Michel Belli har udgivet to album i eget navn.