Live Music Odense

TEIS SEMEY TRIO (DK/KOR)

Teis Semey er en ung dansk guitarvirtuos og komponist og en af de mest unikke og spændende nye stemmer på den europæiske scene!

Med den anerkendte sydkoreanske trommeslager Sun Mi Hong og en af de mest hyldede bassister i Europa, danske Jasper Høiby, presser Teis Semey avant-garden sammen med hans skandinaviske rødder og indie-rocken som han voksede op med.

Københavnsfødte bassist Jasper Høiby har et imponerende CV, og har optrådt og optaget med flere af verdens topmusikere samt vundet utallige priser for sit arbejde som solist og komponist i sin trio Phronesis. Jasper er kendt for sin intense musikalske energi, samtidigt som han altid er i stand til at bevare sin integritet og lidenskab i sit spil.
Læs mere: jasperhoiby.com

Den sydkoreanske kvindelige virtuos Sun Mi Hong er kendt som en af de mest kreative og ambitiøse trommeslagere og bandledere i Holland. Hun har vundet bl.a. Dutch Jazz Competition og har turneret travlt i Holland i de seneste år. Hun har allerede udgivet to albums på trods af sin unge alder.
Læs mere: sunmihong.com

Teis Semey Trio går på forkant af tidsånden med vision og følsomhed og lover et festligt brag og dynamisk sammenspil.

Teis Semey – Guitar
Jasper Høiby – Bas
Sun Mi Hong – Trommer