Live Music Odense

PIERRE DØRGE & NEW JUNGLE ORCHESTRA

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra – 41 År i Junglen. 1980-2021!

Jungleorkestret fik sit internationale gennembrud da de i 1986 blev inviteret til Chicago Jazzfestival for at repræsentere årets nyskabelse på den europæiske jazzscene. New Jungle leverede en intens koncert lørdag aften 8pm på den store scene i Grant Park for 60.000 publikummer med ”Art Farmer & Benny Golson Quintet” som opvarmnings band og vores optræden blev belønnet med den største applaus NJO har fået.

Aftenen sluttede med den amerikanske jazzsangerinde Sarah Vaughan.

Året efter fik vi et ugelangt engagement på datidens mest hippe jazzklub i New York, Sweet Basil. Efter åbnings-koncerten fik vi topkarakter af New York Times og NewYork Post, som betød at ugens øvrige koncerter straks blev udsolgt.

Siden 1980 har NJO spillet mere end 2500 koncerter i mere end 60 lande – fra Damascus i Syrien til Carnegie Hall i NYC, – for Præsident Nelson Mandela på National Theatre i Pretoria – for den japanske Kejser på Akasaka Palace i Tokyo – for Kofi Annan med alverdens FN-ambassadører på B.B.King i NYC – i Ungdomshuset – i børnehaver, koncerter i kirker og på togstationer mm.

Politikens anmelder Chr. Munch-Hansen skrev:

… de er et unikt kollektiv i dansk og international musik …

Stilen og udtrykket er fortsat et sammenrend af danske koraler, eksplosioner i hornsektion og rytmegruppe fra dybt swing til kollektiv free jazz, impressionistisk klaver- og keyboardspil, virrende afroblå guitar og en dadaistisk leg med sprog, titler og virkemidler.

Line-up:

Pierre Dørge                                                                   dirigent & guitar

Gunnar Halle                                                                  trompet

Jakob Mygind                                                                 saxer

Anders Banke                                                                 klarinet, bass klarinet & ten.sax

Kenneth Agerholm                                                        trombone

Irene Becker                                                                   piano & synthesizer

Thommy Andersson                                                      kontrabas

Ayi Solomon                                                                  afrikansk perkussion

Martin Andersen                                                           trommer