Live Music Odense

WRITERS ROUND – VÆRT: CHELEY TACKETT (US)

NASHVILLE NIGHTS

Den prisvindende sangskriver og artist Cheley Tackett har håndplukket en række sangskrivere til denne writers round!

Hun løfter sløret for hvem, når hun og hendes line-up indtager Posten den 17. september.

Det siges, at man forelsker sig i Cheley, så snart man hører hende. Med en markant, sjælfuld vokal, leverer hun sange, som hun selv siger fortæller ”virkelige historier til virkelige mennesker”. Hun har været en del af Nashville-scenen i mere end tyve år. Hun har vundet fans på tværs af genrer, adskillige awards for sin sangskrivning og en titel som “Nashville’s favorite LGBT musician”. Det britiske countrymagasin Maverick kalder hende: One of the most powerful, soulful singers in the business.

Konceptet ’Writers Round’, som stammer fra Nashville, er en elsket og integreret del af countryscenen i USA, og går ud på at invitere sangskrivere, som har skrevet store hits, men ofte til andre artister, på scenen for at præsentere og fortælle om deres sange!

Publikum får på den måde mulighed for at høre sange – mange indspillet af store stjerner – leveret af de sangskrivere, som oprindeligt skrev dem.

Nashville Nights-konceptet er en en platform, der favner udveksling af ideer, liveoptrædener og promovering af countrymusikgenren i Danmark.