Live Music Odense

GHOST IRIS

SPECIAL GUEST: FEATHER MOUNTAIN

Ghost Iris er et af de mest lovende og kompromisløse bands indenfor metalcore. Bandets lyd blander dog et væld af forskellige genre – den er et foranderligt og dynamisk bæst, der angriber fra alle vinkler!

Siden det anmelderroste album, Apple of Discord fra 2019, har bandet skabt et navn for sig selv gennem supporttours for blandt andet Dream Theater, Jinjer, After The Burial og Soen, samt festivaller som Copen-hell, Rockstadt Extreme Fest og Euroblast. Med deres energifyldte og sprængfarlige live performance venter fans verden over konstant på bandets tilbagevenden.

Ghost Iris gør nu klar til udgivelsen af deres længe ventede nye album, Comatose. Albummet bygger på de grundsten lagt med forrige album – pulveriserende, dyster, samt værende catchy og hårdtslående på én og samme tid. Comatose er ingen undtagelse, og er deres mest intense indtil videre.

Siden udgivelsen af Apple of Discord har bandet tourneret intensivt i udlandet på support tours med blandt andet Dream Theater, After The Burial og Soen.

Special Guest: Feather Mountain bliver betegnet som værende dragende, atmosfærisk og intenst, og musikanmeldere har sammenlignet bandet med Opeth, Muse, Porcupine Tree, Haken og Tool, og albummet Nidus blev udnævnt til en “2019 Year End Hidden Gem” af det internationale progressive rockmagasin The Prog Mind.

“From the very beginning, ‘Nidus’ introduces us to a whole universe that disturbs the mind and draws something somber out of yourself…” (Metal To Go)