Live Music Odense

FREDAGSBAR LIVE: STINA BEKKER + JUSTINE BOESEN

Til denne koncert slår Stina Bekker og Justine Boesen sig sammen for at genoplive den magi, der opstod i deres duosamarbejde under minifestivalen “LunArs Præsenterer”!

De er hovednavn på hver deres sæt, men vil supplere hinanden undervejs og skabe helt nye dimensioner i hinandens musik.

Både Stina Bekker og Justine Boesen er en del af kunstnerfællesskabet ‘LunArs’, der er samlingspunkt for kvindelige artister på hele Fyn. Det var herigennem, at de mødte hinanden første gang og fællesskabet omkring musikken er kun vokset siden da.

Justine Boesen kommer fra folkemusikkens nordiske klang, hvor Stina Bekker minder mere om de guitarbårne sangskrivere fra 60’er/70’erne. De bevæger sig altså i hver deres yderkant af singer/songwritergenren, men det er netop i dette spændingsfelt, at magien opstår. På trods af deres forskelle, bygger deres samarbejde på mange fælles musiske referencer – og sammen har de genopdaget noget, der minder om en svunden musikalsk tid, hvor guitar, accordion og vokaler har et naturligt samspil. Denne kombination bringer de med sig på scenen, og de har tydeligt forelsket sig i en helt særlig samklang, både vokalt og instrumentalt.

Tekst og fortælling er i fokus, og sammen har disse to artister en meget dragende kemi på scenen.