Live Music Odense

BANDS OF TOMORROWS UIMODSTÅELIGE: IOMFRO + AFSKUM

Endnu en gang hylder Bands of Tomorrow musikken under konceptet Bands of Tomorrows Uimodståelige – denne gang med iomfro og Afskum!

Bands of Tomorrow elsker at præsentere dig for vækstlaget og morgendagens musik, og på tre forskellige datoer henover efteråret henter holdet bag det danske musikmagasin lovende ungt talent ind til musikhuset.

Nu er det blevet tid til at udvide konceptet til og bringe endnu flere upcoming-kunstnere til, hvis musik har én ting til fælles: at den er helt igennem uimodståelig.

iomfro:

iomfro er poetisk pop fra en ung krop. Om at føle for meget og føle, at andre siger en for lidt. Musikken er legende, dansabel og et nyt indspark på den dansksproge-de scene med en lyd af C.V. Jørgensen, der møder Soleima på et dansegulv. Tek-sterne sætter i følsomme og finurlige vendinger ord på overgangen fra teenageåre-ne til voksenlivet med relaterbare tekster om ensomhed, kærlighed og tankemylder hos generation z. Udtrykket er iscenesat uperfekt og bevidst tilfældigt og en stikprø-ve af at være i 20’erne i 2020’erne.

iomfro er kunstner-alias for sanger og sangskriver Alma Kjær Agergaard.

Afskum:

Afskum er en sammenkogning af alle de ting man gerne ville koge af sig selv, hvis man kunne. Alle de ting man ved man er, men ville ønske man ikke var – og så skruet helt op.
Med den ene hånd på hjertet og den anden solidt plantet om flasken, bestræber Afskum sig på at dyrke oprigtigheden. Intet er for grimt at snakke om og intet er for pænt til at blive pillet fra hinanden. Afskums sange handler ikke om at flexe på klubben. Det er sange om tomheden efterfølgende. Når broerne er brændt, banerne er taget og vennerne er skuffet. Med et råt og dystert tekstunivers båret frem af ambitiøse beats, tager Afskum lytteren med til Danmarks mest deprimerende morgenfest.

Det er upoetisk, ligefremt og skide grimt. Men det er ikke altid smukt at være ung.