Live Music Odense

BLUE MONDAY BLUES JAM

FEAT. POUL HALBERG & JETTE SCHANDORF

Månedens gæstesolister er Poul Halberg & Jette Schandorf!

Guitarist, komponist, sanger og producer. Kært barn har mange navne – barnet er nu voksen og hedder Poul Halberg. Gennem de sidste 40 år har Halberg spillet med blandt andet Sneakers, Ray Dee Ohh, Halberg Larsen og Sanne Salomonsen. De seneste 16 år har han turneret rundt med Poul Halberg Powertrio sammen med bassisten Jette Schandorf og trommeslager Jan Sivertsen.

Vi er utrolig glade og stolte over, at også Jette Schandorf kommer til denne måneds Blue Monday Blues Jam. Det bliver blues rock ud over det sædvanlige!

Blue Monday Blues Jam stiller trommer, bas- og guitarforstærker samt tangenter til rådighed. Så skriv dig på listen og kom op og spil med i løbet af aftenen.

Musikhuset Dexter åbner kl. 15.00, hvor der serveres kolde og varme drikke fra baren. Dørene ind til scenen åbnes kl. 19.00. Showtime kl. 20.00.