Live Music Odense

Gaffaprisen 2019

Musikmagasinet GAFFA Danmark er i dag en helt naturlig del af musikbranchen og har altid stået på musikpublikummets side.
Siden den spæde start i Aarhus (“Musikmagasinet for Århus amt”) i 1983, blev de landsdækkende fra 1985 og til i dag, hvor vel nok enhver musikinteresseret kender dette magasin man kan tage med hjem ganske gratis eller besøge på nettet døgnet rundt.

Gaffaprisen daterer sig ikke så langt tilbage, men i stedet for at det er branchen, der uddeler præmier til hinanden, så er Gaffas prisuddeling udelukkende baseret på bladets læseres stemmer
2019 udgaven af Gaffaprisen uddeles også i år i ODEON på torsdag, den 7. marts kl. 20.00 sharp!

Peter SommerFallulah og Hjalmer er blandt livenavnene. Læs om hele programmet på LMOs hjemmeside.
Det vi anbefaler i den her uge er altså at være med til at klappe af de kunstnere, du måske selv har stemt på og samtidig få en anderledes liveoplevelse til den her TV-transmitterede forestilling.

KILL J // FEMI FESTIVAL

Femi Festival er en tilbagevendende tre dages feministisk festival i Odense og blev første gang afholdt i 2017 på Ungdomshuset Odense. Formålet med festivalen er at stille spørgsmålstegn ved de normer og forestillinger, vi har om køn og hvordan vores kultur og opdragelse præger vores måde at være til på og leve som mennesker. Grundstenen i festivalen er feminismen, som bliver belyst og undersøgt fra alle sider og vinkler. Dette sker igennem en række kunstneriske og kulturelleudtryk, blandt andet dans, musik og kunst men også debatter og oplæg danner grundlag for en åben og mangfoldig debat. Tanken med Femi Festival er at skabe et rum, hvor der er plads til alle. Et rum hvor samtalen kan leve og hvor forskellige holdninger bliver respekteret og udfordret. Debatten bliver i dag tit hård, særligt når det handler om feminisme. Under Femi Festival forsøges der at fjerne den hårde tone og i stedet skabe en hyggelig stemning hvor de vigtige emner tages op, men hvor der også er plads til at have det sjovt.

KIll J, aka Julie Aagaard, var i sine teenageår stærkt inspireret af alt fra amerikanske Mariah Carey til islandske Björk. Som 19 årig besluttede hun sig for at droppe den klassiske vej og fokusere på sin egen musik. Resultatet er en lyd, der løst afspejler hendes tidlige musikalske påvirkninger, samtidig med at hun sætter sine egne unikke spor.
Allerede med sin første single “Phoenix”, der udkom i 2013, fik Kill J stor international opmærksomhed. I 2016 kom hendes debut EP, “Quasi”, sammen med en lang række kritikerroste koncerter på den berømte internationale festival SXSW.

I 2017 underskrev hun en international aftale med Nettwerk Music Group, verdens største indie-pladeselskab, der huser navne som Father John Misty, SYML og Passenger. Siden blev der helt stille og Kill J isolerede sig i studiet. Men efter et års kreativ isolation er hun nu klar med debutalbummet “Superposition”. Et album, der er blevet til i samarbejde med topproduceren Liam Howe, der også er kendt for sine gennemførte samarbejder med FKA Twigs og Lana del Rey.

Kill J er det musikalske hovednavn på Femi Festival 2019 og hun optræder på lørdag den 2. marts klokken 20. Alle køn er velkomne!

power regression + pissed

Punk, punk… åh, gi’ mig punk!!

At LMO ææælsker punk, er vist ingen hemmelighed!

Historisk set var der i Odense omkring 1978-79 en lille, men dedikeret flok af utilpassede unge og andet godtfolk, som dyrkede den punk-rock, der var begyndt at strømme ud fra England og USA. 
Med navne som “Gug”, “Yrza”, “Basse” og Palle “Punk” spillede de i bands, som skulle hedde “Flere Døde Pansere”, “Razor Blades” og “Kraft Durch Freude” eller bare nøjedes med at bestille de nyeste punk-singler hjem fra engelske pladebutikker og gå til alle de koncerter, der kunne opdrives, oftest kun at finde i Odenses undergrund.
Fanzinet “DK Decay” om lokale og internationale bands var også på gaden og var både arrangør af punkkoncerter og udgiver af kassetter og singleplader med lokale bands.

Derfor er det herligt, og en anbefaling værd, at fremhæve ugens punkkoncert med de to lokale bands Power Regression og Pissed på Studenterhus Odense på lørdag den 23. marts.
Så hvis du er vild med at danse Pogo: på med dine Dr. Martens og afsted!

At LMO ææælsker punk, er vist ingen hemmelighed!

Historisk set var der i Odense omkring 1978-79 en lille, men dedikeret flok af utilpassede unge og andet godtfolk, som dyrkede den punk-rock, der var begyndt at strømme ud fra England og USA. 
Med navne som “Gug”, “Yrza”, “Basse” og Palle “Punk” spillede de i bands, som skulle hedde “Flere Døde Pansere”, “Razor Blades” og “Kraft Durch Freude” eller bare nøjedes med at bestille de nyeste punk-singler hjem fra engelske pladebutikker og gå til alle de koncerter, der kunne opdrives, oftest kun at finde i Odenses undergrund.
Fanzinet “DK Decay” om lokale og internationale bands var også på gaden og var både arrangør af punkkoncerter og udgiver af kassetter og singleplader med lokale bands.

Derfor er det herligt, og en anbefaling værd, at fremhæve ugens punkkoncert med de to lokale bands Power Regression og Pissed på Studenterhus Odense på lørdag den 23. marts.
Så hvis du er vild med at danse Pogo: på med dine Dr. Martens og afsted!

BAAL

Kære koncertgænger.
Husker du din første koncert eller måske din første koncert på et bestemt koncertsted?
Denne signatur husker sin første koncert på spillestedet Rytmeposten. Min debut skyldtes en udgivelse med et debuterende dansk rockband, som virkelig havde ramt min musikalske nysgerrighed. For en koncertgænger, der var vant til det mere polerede Magasinet, var mødet med Rytmeposten et mindre chok. Dengang eksisterende kun det, der i dag er den lille scene og koncertrummet var væsentligt mindre end vi kender det nu.

Mødet med Rytmepostens kultur var overvældende. Især husker jeg det hjørne, der den aften lugtede meget sødligt (man måtte ryge indendørs). Gulvet var fedtet af smidte ølsjatter og publikummet var så meget anderledes end det publikum, jeg normalt mødte.

Alt dette blev dog glemt, da bandet gik på. På trods af kun et album angreb de scenen med en vildskab og en indlevelse, der tilsvarede bandets debut. Især forsangeren legede med publikum, som var det en daglig forteelse. Han var salens orkesterleder og da han midt i koncerten opfordrede folk til at sætte sig, gjorde alle det. Slutteligt i nummeret blev vi alle dirigeret op at stå, hvilket vi selvfølgelig gjorde. Dette var ikke det eneste spil mellem publikum og bandet. Der var fællessang og leg i stor stil. Jeg var henført i en sådan grad, at jeg har fulgt bandet siden. Det er blevet til mange koncerter og de har aldrig skuffet.

Bandet, der er en kvintet, har haft nogle udskiftninger undervejs. Dog er nutidens besætning enheden, der har holdt længst sammen under bandnavnet. Det kan høres. Det er bandet, der udvikler sig musikalsk og som ikke er bange for at lege med nye genrer. Bedst er de dog, når den solide rytmesektion lægger et tungt beat til et melodisk rocknummer.

Forsangeren bjergtog flere koncertgængere under den nyligt afholdte Cohen Tribute. Igen var det en fantastisk indlevelse i en stor mesters værker, der tog kegler.

Efter en længere albumpause er bandet igen i 2019 albumaktuelle og et nyt album skal selvfølgelig præsenteres. Bandet har lovet en fest og spilleglæden er efter 3 års koncertpause ekstra stor. At bandet er blevet mere voksent og modent høres tydeligt på den nye udgivelse, hvor der er skruet op for rocken og selvfølgelig inkluderet de gode ballader, de også leverer. Mon ikke at gamle publikumsfavoritter også dukker op?

Derfor anbefaler Live Music Odense, at du som koncertgænger lader dig forføre, når Baal den 15. februar indtager Musikhuset Posten i Odense.

bisse

En sjælden gang imellem får denne skribent en følelse af deja vu: at dén kunstner har du da vist nok anbefalet tidligere? Og kan man tillade sig at gøre det igen?

Men når gentagelsen gælder en af Danmarks sjældne og originale kunstnere, som gang på gang genopfinder sig selv fra plade til plade år efter år, må man overgive sig og endnu en gang anbefale Bisse. For ham er det naturligvis!

I øvrigt menes med “Fra plade til plade år efter år” i Bisses tilfælde ni albums på fire år.
Ni plader med vidt forskellige temaer, temperamenter og stemninger vidner om en flid, der vel nærmest må kaldes hyperaktiv?

Men samtidig vidner Bisses tekstunivers om et følsomt gemyt, der sanser alle indtryk fra den hverdag, vi alle sammen kender, men med det der særlige filter, som kun kunstneren har. Hvis man virkelig vil dykke ned i Bisses (under)verden, må man gå ud på én af de scener, han også er flittig til at frekventere. Det kan enten være på butiksgulvet ved en in-store optræden hvor man kan opleve ham med en akustisk guitar.
Han kan også optræde som solist på den store scene med guitar og klaver med mere. Men vil man have Bisse med det helt store udtræk, så skal Bissebanden tages med i ligningen, og med keyboard-virtuosen Adi Zukanović helt fremme i lydbilledet bliver der højt til loftet i Bissernes katedral.
I alle ovenstående tilfælde er man som tilskuer slet ikke i tvivl om at dét, at formidle sangene for Bisse gælder selve livet.

Og Bisse og Bissebanden er lige præcis hvad Odenses efterhånden forkælede live-publikum kan opleve i denne uge.
Mon ikke der er et pænt udvalg fra den nyeste plade TANMAURK (rimer næsten på “Danmark”!) forhåbentlig krydret med “gamle” hits, når Bisse og Bissebanden vælter byen på lørdag den 9. februar på Kulturmaskinen Odense.

HALIE (NO)

I den her uge anbefaler vi varmt purunge, norske Halie, hvis fantastiske stemme godt kunne bringe Norge tilbage på det musikalske verdenskort.
Du kan opleve hende på torsdag, den 31. januar på Musikhuset Posten.

p3 guld 2019

Ugens helt store begivenhed i O’Town er utvivlsomt P3 Guld 2019, som sendes i DR1 og P3 direkte fra DOK 5000 på lørdag den 26. januar.
Der er stadig få billetter tilbage ifølge DR Billet.
Live acts på aftenen er: BenalThe Minds of 99Kwamie LivSAVEUSFool, Jada, Clara og Barselona + overraskelser.
I forbindelse med dette arrangement sender P3 hele ugen live fra Studenterhus Odense hver dag fra 12.00-14.00 med optræden af nogle af P3 GULD kunstnerne. Der er fri entre, så kom ud og hør noget musik!

nyt blod vol. 10

LMO er altid på udkig efter the next big thing, når talen falder på den nødvendige og naturlige fornyelse af musikken og også dens udøvere.
Flere af Odenses spillesteder har ind imellem aftener, der er dedikeret til upcoming bands. Tinderbox og andre holder ligefrem konkurrencer, for at finde og lancere nogle af de nye navne.
I denne uge har Musikhuset Posten under overskriften “Nyt Blod” fundet tre bands, som fortjener opmærksomhed, nemlig Halcyon HopeTAINTED LADY og MAWIC.
Du har altså chancen for at opleve disse tre navne på fredag den 18. januar og det for sølle 80 kr. Det kan vist næsten ikke gøres billigere i vore dage?

D/Troit – Sidste nat på det gamle dexter

Mellemdagene i Odenses vilde natteliv er spækket med coverbands. Institutionen Blues Brothers spiller ud fra devisen “same procedure as every year” og det endda to dage i streg.

Men også Rage Against The Machine/Red Hot Chili Peppers Jam eller SRV-Tribute, Dirty Deeds/Master Of Puppets kan opleves, tjek vores hejmmeside for dato, sted og tidspunkt.

Er du ikke til nogen afdisse navne, hvad så med at sige farvel tilMusikhuset Dexter-as-we-know-it med maner? Det kan du gøre den 30. december med fri entré, 20 kroners bar og svedig soul med D/troit og DJs.

Von DÜ

Hvad vil være mere passende her før al den fede julemad, end at fyre en sprittablet eller to op under en ordentlig gang fondue, eller… de staver vist deres navn Von Dü. Men skidt med det, når bare det, der spilles er en god, gedigen omgang Ska og det kan vi garantere for, at det er.
Ska, Bluebeat, Rocksteady, Reggae, Dancehall… Kært barn har som bekendt mange navne.
Ska-musikken opstår i Jamaica i 1950erne påvirket af amerikanske musikgenrer som vinder frem i efterkrigstiden: jazz, rhythm ´n´ blues og rock ´n´roll, men disse genrer bliver blandet med landets egne musiktraditioner som f.eks. calypso. Senere kommer også den amerikanske soulmusik til at spille en stor rolle som inspiration for jamaicanske musikere.
Det er denne blanding af genrer, som skaber den nye stil, især hvad angår rytmeopfattelsen, som ligger på “2 og”-slagene i den firetakters musik og som derved virker fremaddrivende. Det er blevet forklaret at denne “springende” rytme opstod fordi radioforbindelsen fra amerikanske radiostationer til Jamaica var så dårlig, at der tit var udfald i transmissionen.

I ’70erne er det typisk de verdenskendte kunstnere, der hjælper ska og reggaemusikken frem. I ’72 udgiver Paul Simon sin første single efter bruddet med Art Garfunkel. “Mother And Child Reunion” hedder den, og er egentlig bare en helt almindelig sang fra en singer/songwriter, men noget er “galt”. Takten i sangen lyder underlig og “forkert” i forhold til de vante sange fra den kant. I ’74 udgiver en revitaliseret Eric Clapton “461 Ocean Boulevard” med Bob Marley-sangen “I Shot The Sheriff”, og så er døren åben til den reggae, som længe havde været at finde i Jamaica, men var svær at opdrive udenfor landet.
Her skal der iøvrigt lyde en sjælden tak til en af musikbranchens bagmænd, nemlig englænderen Chris Blackwell. Han er opvokset i Jamaica og som purung danner han pladeselskabet Island Records for at kunne udgive den jamaicanske reggaemusik, han var blevet bidt af.
Da han senere rejser tilbage til England viderefører han sin distribution af reggaemusikken, især af den unge Bob Marley. Da det er ska mm. vi beskæftiger os med her, vil vi ikke komme nærmere ind på Chris Blackwells og Island Records´ øvrige repertoire, blot dette: prog rock pioner, opdager Nick Drake, Spencer Davis Group og U2, så helt tonedøv kan denne forretningsmand vist ikke siges at være.

Enkelte punkbands indkorporerer reggae i deres sange, The Ruts og Clash f.eks., men en ny bevægelse kaldet “Two-Tone” vokser frem her sidst i ’70erne.
Navne som The Specials, The Selecter, The Beat, Madness, Bodysnatchers og Bad Manners er “Ska:version 2”.
Det er arven fra første bølge og “Ska:version 2”, der i dag stadig bygges videre på og har du gode danseben, anbefaler vi varmt koncerten med Von Dü på lørdag den 22. december på Musikhuset Posten. Glæd dig til numre som “Voksentøj” der hvis du aldrig har hørt (og set) Von Dü live før, godt kan overraske selv en inkarnet koncertgæst. Så har vi vist ikke sagt for meget….
God koncert og god jul herfra!

SONGWRITERS CIRCLE – BULL & HJORTH + SOLSORT

Efter de sidste ugers gotiske nedslag i Odenses over- og undergrund, her tænkes naturligvis på Golem-folkenes fejring af mørket, Gary Numan og færøske Hamferð, kunne det måske være passende at geare lidt ned før den forestående højtid.

Og hvad kan være mere vederkvægende end en singer/songwriter-aften med Bull&Hjorth plus Solsort Music sådan en kold decemberaften lørdag den 15.?
Samtidig kan du benytte lejligheden til at få sagt farvel og tak til det gamle Dexter, som har præsenteret alt fra jazz til rock, fra pop til beat, fra folk til morgenmadskoncerter.
Musikhuset Dexter lukker fra januar og frem til juli/august, hvor det genåbner som en ny og mere tidssvarende venue med de faciliteter, men er blevet vænnet til i vore dage. Alene det, at man fremover vil kunne se scenen fra alle pladser i lokalet, er da klart et fremskridt. Blot må man håbe, at dagligstuehyggen ikke forsvinder helt med moderniseringen af stedet.

Hvis det må være denne ydmyge skribents ret at grave Dexter-minder frem fra hukommelsen, så står især to vidt forskellige koncerter lysende klare: Airto/Flora Purim Band spillede den saftigste latinrock hørt nogensinde så langt fra Belo Horizonte og ikke mindst Vic Chesnutt, som gav en rørende koncert med Howe Gelbs band.
Vi ses på det gamle Dexter på lørdag!

Damo suzuki

Som sidste uges anbefaling forudså, er det endelig blevet Gary Numans tur til at besøge Posten på torsdag med sin synth-baserede popmusik med vægten lagt på det teatralske. Dette har han mestret i 40 år, i begyndelsen som Tubeway Army og derefter bare som Gary Numan.

Hvis billetprisen til denne begivenhed er for pebret til din pre-julemånedøkonom, findes der heldigvis et spændende alternativ set med LMOs øjne: Teater Momentum – Odense har fredag, den 30. november sikret sig en aftale med den japanske sanger Damo Suzuki.

Og hvem er han så? Ikke opfinderen af violinpædagogikken af samme navn, men derimod et koryfæ fra en genre, som adskillige af vore dages bands refererer til, nemlig Krautrock.
Hvordan kom en japaner så med i noget så arketysk som Krautrock? Jo, han var tilfældigvis i Köln med én eller anden opsætning af musicalen Hair, hvilket han var blevet træt af, så hvad var mere nærliggende end at forsøge at forsørge sig som gadesanger, når man nu er strandet i et fremmed land?
Her blev han hyret på stedet af et af Krautrockens vigtigste navne, Can, hvis sanger netop var rejst hjem til USA på lægelig anbefaling.
“Sanger i Can” skal i denne forbindelse tolkes bredt – stemmen blev brugt både som instrument og som formidler af tekst.
Lyt selv til disse banebrydende tidlige 70’er albums med lange instrumentale forløb tit udvidet med Damo Suzukis stemme. Find det evt. på Youtube, hvor tysk TV har sørget for fine live-optagelser fra perioden, hvor Damo Suzuki var medlem af Can.
Spændende bliver det helt sikkert at opleve en levende legende, en stadig søgende kunstner. Vi ses på Momme på fredag!

Klub golem – zanias + ras bolding

Depeche Mode kom forbi, Rammstein gjorde det, ja selv Morrissey besøgte byen, og nu kommer Gary Numan også snart. Det er navne, som “i gamle dage” kørte langt udenom Odense for at optræde enten i Århus eller København.
Det gør de altså ikke mere og tak for dét!

Hvis du også glæder dig som et lille barn og længe har sparet sammen til Gary Numan koncerten i næste uge, hvad er så mere nærliggende end at varme op til den i Klub Golems hyggelige hule i Kulturmaskinen Odense, hvor der serveres masser af varme synthesizers imorgen, fredag den 23. november.
Her optræder Zanias og Klub Golems egen nestor udi alt, der har tangenter, Ras Bolding. Der garanteres analog støj af den mest udsøgte slags på en aften som den her.

EXPO: ROBOTICS

På lørdag den 17. november har Odense Musikbibliotek sat fokus på robotter og musik. Dette er inspireret af Odenses erhvervede ry som den førende danske by indenfor robotteknologi. Musikbiblioteket vil med installationskunst og musik, hvor robotter har haft en finger med i spillet, vise hvor langt udviklingen er kommet fra dystropien i Fritz Lang’s film “Metropolis” fra1927 over Kraftwerks tørre tyske humor om robotten som: “…halb Wesen und halb (über)Ding…” på Die Mensch Maschine fra 1978 lige til vore dages tro på, at robotter er både menneskeskabte og uundværlige for opretholdelse af den velfærd, vel ingen af os vil undvære.

Om robotter så også kan være musikalske, vil aftenen vise. Der vil være opførelse af Alex Mørchs robot-opera “Beta Hex” samt koncert med både Giedo Secundo og ManMindMachine.
Derudover er der en talk om robotter samt Alex Mørchs robotskrot-lydinstallation.
What’s not to like som det hedder nu om dage. Vi ses på lørdag!

THE ELECTRIC NOMADS

Vi bestræber os altid her på LMO på at være åbne for “det nye” forstået bredest muligt: det nye navn, de nye genrer/subgenrer eller nye spillesteder, der dukker op i Odense. Både blandt dette og det kendte, det etablerede, det populære er det, at LMO påtager sig at udnævne Ugens Anbefaling.

I denne uge må det absolut blive i jdet mere etablerede i jazz-funkens retning vi peger, idet The Electric Nomads med vores egen Chris Minh Doky på bas indtager Musikhuset Postens scene til “siddekoncert”, skrives der i Postens egen foromtale – så er man da “advaret”.

Når (funk)musik swinger så lækkert og musikerne spiller så tight som The Electric Nomads, må vi overgive os og anbefale denne aften til alle, der dyrker fusionsmusikken lige fra Miles Davis og 70’ernes navne – sidst var det som bekendt Lee Ritenour på Posten – og frem til i dag.
The Electric Nomads er The Shit og de spiller på Posten fredag klokken 21!

RØDE HIMMEL PRÆSENTERER PATRICIA INTERNATIONAL M.FL.

Uge 43 er endnu en af de uger, hvor et dedikeret odenseansk koncertpublikum enten brutalt skal vælge eller vælge fra, eller må til lommerne, hvis der skal gås “all in”.
Vi nævner i flæng: på Musikhuset Posten præsenteres svenske Jenny Wilson (er der da ingen ende på god (pop)musik från hinsidan?), engelske Cliff Richard (ja, det ér ham!) i et udsolgt ODEON, og vores egne pionerer i Delta Blues Band (som denne skribent kan bevidne spillede den svedigste psych-blues allerede i 1969 i for længst, i nu nedrevne Fyns Forum) spiller på Musikhuset Dexters intime scene. Engelske Anna Calvi skulle komme for første gang på Posten, men har desværre aflyst, men til gengæld kan man glæde sig over at legendariske Martin Hall optræder i Klub Golem. Selveste Procol Harum spiller i Odeon, og man fristes til at tænke “eksisterer de virkelig endnu?” Og ja, Gary Brooker lever og har stadig stemmen, der kan synge 1967-hittet “A Whiter Shade Of Pale” rent hjem, så selv gamle J S Bach må fryde sig dér, hvor han befinder sig.
Åh, og så glemte jeg vist nok at nævne Bikstok i Postens dansehal?

“What’s not to like?”, som det hedder nowadays, nu er valget/valgene dit/dine, kære LMO-læser.
Sir Cliff-koncerten er som skrevet udsolgt, men her oppe fra LMOs elfenbenstårn fryder vi os altså bare over mængden og mangfoldigheden af livemusik i O’Town – tænk, hvad det ikke skal ende med, når byen så en skønne dag endelig er forvandlet til storby?
Og så går vi med at anbefale Røde Himmel, der holder hof oppe PåTaget på fredag. I denne her uge er der absolut ingen undskyldning for ikke at gå ud og blafre med ørerne!

EXONYMS + STROBES (UK)

Efter den meget omtalte koncert med Thurston Moore og snakken om, hvorvidt en skruetrækker er passende at anvende som lydgiver på en elektrisk guitar, tøver Teater Momentum – Odense ikke med at lancere ny spændende musik her i Odense. Det er vi til stadighed taknemmelige for her på LMO.
I denne uge kigger den engelske electronica-trio Strobes ind sammen med de lokale helte i Exonyms.
Spaced-out electronica samt elektronisk rock. You got it!
Vi ses på Momme på lørdag den 20. kl. 21

KING KROSS

LMO er glade for, at der findes mennesker, der tør at udfordre os med ny, sprød musik og da vi første gang hørte et par af King Kross’s sange, blev vi ikke skuffet!

Du har måske ikke hørt om dem endnu, men på torsdag vil King Kross tage publikum med ind i deres elektroniske rock-univers. Koncerten bliver en musikalsk rejse sammen med King Kross, og der er udsigt til fed livemusik hvor man som publikum vil opleve, at musik kan appellere til os forskelligt men stadig samle os til en enhed. Det kan kun beskrives med tre ord; FEDT, FEDT og FEDT! Så hvis du har lyst til at danse, bare nikke lidt med hovedet i baren eller noget helt tredje, så ses vi på Posten nu på torsdag. Vi vil ikke gå glip af chancen, og det bør du heller ikke!

SPAIN (US)

Hvorfor der endnu ikke er nogen i min omgangskreds, der har fortalt mig om bandet Spain, er mig til dato en gåde.
Fra første strofe, da jeg lagde ud med at lytte til debutalbummet fra 1995, var jeg solgt.
Smuk, smuk melankoli, enkelt guitarspil, tambourin og en stemme der kunne minde lidt om Mark Eitzels fra American Music Club. What’s not to like?!
Du bør virkelig bevæge dig hen på Musikhuset Dexter på onsdag og få et skud efterårsstemning helt nede i tempo, direkte ind i sjælen.

THE DOORS ALIVE (UK)

At LMO elsker live-musikken kan ikke overraske nogen, det er jo derfor vi findes. Men at vi skulle kunne finde på at anbefale et kopiband vil nok chokere nogle af vore læsere. Men bær venligst over med os og læs videre.

For når musikere virkelig kan puste nyt liv i et forlængst opløst bands musik, og gøre det som det skal gøres, må vi overgive os. Sidst denne anmelder overgav sig var i biografen i filmen om Ian Curtis og Joy Division, “Closer”. Skuespilleren Sam Riley VAR Ian Curtis!

Nu dukker så britiske The Doors Alive op med… jamen er det ikke? …nej, han døde jo i 1971 – med andre ord: forsangeren i The Doors Alive, Mike Griffioen træder her virkelig i karakter som en “vore dages Jim Morrison” med udseende, attitude, og, allervigtigst: stemme!
Illusionen er perfekt, hvis man som tilskuer kan acceptere denne præmis, samt at den eneste måde at høre The Doors’ musik live nu om dage er hos The Doors Alive.

Med et repertoire fra The Doors’ seks studieplader (på kun fire år fra 1967-1971) genskaber The Doors Alive ubesværet den 60’er lyd, som mange bands i vore dage stræber efter – ikke mindst den specielle Doors-sound uden bassist, men med den særlige Fender Rhodes Bass Piano-lyd.

Med andre ord findes The Doors’ udødelige musik stadig derude på livescenerne og altså også i Odense denne uge, på Posten lørdag, den 29. september…
”Alive”, She Cried, The Doors’ music’s not over…” yet!!

SKAMBANKT (NO)

Skambankt kommer igen til byen med deres næsten hymniske hardrock, der lander et sted mellem vores egne D.A.D. og Magtens Korridorer men med det norske twist, at Sex Pistols altid var mere vigtig som inspiration end Gasolin.
På norsk (og det er vel ikke noget problem for os danskere efter NRK-successen med SKAM) synges der om alt fra hverdagens små og store fortrædeligheder til de mere overordnede politiske holdninger.
Skal du høre rigtig rockmusik spillet af voksne musikere, er det bare at finde hen på Musikhuset Posten på lørdag den 22. september kl. 21.

Electric Elephants

Det københavnske rockband Electric Elephants, som er i stald hos det odenseanske label Celebration Records, vokser og vokser. Originaliteten og energien strømmer fra scenen og omkranses af kosmiske megariffs.Der er ny plade på vej, og imorgen aften har de lovet at spille helt nye sange.
Det er på Musikhuset Posten det går ned, og det er torsdag kl. 20.

Tomaga

Tomaga er to britiske musikere, som blander digital og analog lyd på “rigtige” instrumenter såvel som hjemmelavede.
Musikken går fra det blideste ambiente til det industrielt støjende, på xylofon, på synthesizer, på trommesæt, på rytmeboks.

“The best band in UK right now”, lover forskræppet, men kom og bedøm selv, hvis din nysgerrighed er vakt.
Tomaga spiller på mageløse Teater Momentum – Odense nu på onsdag aften, den 29. august kl. 22.00