Live Music Odense

URO

Trods omstændighederne har URO formået at bryde igennem det seneste år!

Han udgav sin debut EP, hvor singlen ’Når Jeg Blir’ Til Jord’ blev P3’s Uundgåelige.

Han har nu udgivet en række singler og arbejder på et nyt værk. I forbindelse med dette annoncerer URO sine 4 største koncerter nogensinde, når han spiller i København, Aarhus, Odense og Horsens til december 2021.

Det har været et vildt år for URO. I 2020 kickstartede sangeren karrieren med singlerne ’Slåbrok’ og ’Mand På En Nat’, der illustrerede hvilken dygtig historiefortæller han er. Efterfølgende udkom debut EP’en ’I storslået kinddans, med livet som indsats’, hvor hittet og P3s Uundgåelige ’Når Jeg Blir’ Til Jord’ er at finde på. Siden da er det begyndt at gå hurtigt på livefronten, hvor URO har formået at udsælge 5 koncerter i København – 2 x Urban 13, 2 x Pumpehuset og 1 x Hotel Cecil – på et halvt år. Nu er han klar til at spille en af sine største koncerter til dato, når han til december besøger Musikhuset Posten i Odense.

URO reflekterer over et overvældende år, men ser samtidig frem ad, hvor der er en masse ny musik og koncerter i vente:
’Det seneste år har været fuldstændig overvældende med en masse musik, udsolgte koncerter og fantastiske minder. Jeg glæder mig helt vildt til at spille i Aarhus, Odense og Aarhus for første gang – og kan ikke vente med at skulle spille i København igen. Vi skal græde, grine, danse og tænke sammen. Det ser jeg virkelig frem til!’ siger URO

URO – borgerligt Jeppe Kronback – er en ung, selvgjort sangskriver, rapper og producer fra de Københavnske forstæder.

Han er en historiefortæller, der igennem anekdoter, uvante vendinger og skæve beskrivelser allerede har fået en stor følgerskare.