Live Music Odense

afenginn

I forlængelse af Magiske dage, inviterer Studenterhus Odense indenfor til magisk koncert med Afenginn!
Klæd dig i dit fineste kluns og oplev en magisk aften med god musik, stemning, dans, og de talentfulde Afenginn som hovednavn. Afenginn er et dansk band der blev dannet i 2002. Deres genre er nordisk folkemusik og når man lytter til deres musik opstår en stemning af beruselse og noget drømmende magisk. Bandet har landet intet mindre end 4 Danish Music Awards. Den sidste som “Årets udgivelse” i 2016.