Live Music Odense

almugi

Mads la Cour, Cesar Joaniquet, Andreas Lang og Kasper Tom Christiansen danner tilsammen denne kvartet som spiller la Cours musik med intentionen om at skabe en ærlig, interaktiv og farverig verden!

Musikken er organisk, levende, nutidig jazz med et bredt og varieret indhold med inspiration fra folk til avantgarde.

Almugi er en kvartet med en meget personlig lyd. Det nordiske univers undersøges og det frie tonale sprog og kollektive improvisationer er i højsædet. Musikken er en refleksion af la Cours unikke kompositoriske stemme som præsenterer hans og bandets personlige og udfordrende spillestil.
Almugi er et oldnordisk ord som betyder ‘rigets fri og myndige mænd, som besidder evnen godhed’ og Almugi er på jagt efter anstændighedens forsvinden i et fremmedfjendsk støjland.
Det er meget smuk musik, et slot af luft og lyd med store åbne vidder. En svævende baggrund af trommer og bas, der danser rundt i hovedet, og inde midt i den sfære, der dannes af det, kan to hovedpersoner så tale sammen om det, de har på hjerte og tilfælles.