Live Music Odense

Metal Mekka

Så bliver Metal Mekka i 2021 startet i gang af 3 fede bands!HadronDommedagsuret slår hundrede sekunder i midnat.I 2008 frygtede menneskeheden alt det der ikke burde frygtes. CERN startede partikelacceleratoren ’Large Hadron Collider’, og dommedagsvisionerne blev udfoldet i flæng. I 2020 synes Hadrons navn mere passende end nogensinde. Aldrig har vi været tættere på endetiden. Det er tid til dommedagsklange.Tilsvarende Black Sabbath’s ’War Pigs’ sætter Hadron lyd til en verden, der omfavnet galskaben. Det er dommedagstoner med en sådan saft og kraft, at skruede man op på elleve, ville verden styrte i grus. Rytmesektionen tordener, et efter et, de hundrededele af et sekund vi kontinuerligt slæber os mod undergangen. Imens riffs maler billeder af konsekvenserne ved hvert sekund bevæger vi os denne vej. Vokalen står ikke blot som sirenen der varsler en ulykkens tid. Vokalen står som det enkelte menneskets klagesang over de ulykker vi hidkalder over os selv og andre. Det er dommedag.Det er doom når det er bedst!DemonGrinderHar du aldrig været ædru nok til at kunne huske følelsen af et Roskildeknald? Bered din sanser! DemonGrinder kickstarter rejsen tilbage til 2002 på Camping F.DemonGrinder er beskidt. Som to kroppe der ikke har været i bad i 9 dage. To kroppe krydret med potpourri af galde, ugegammel billigbajer og urinstøv. Badet i sved og makrel. Kastet mod hinanden i lyst. Rytmen svinger og gynger som kønsorganer iklædt fnuller og snask, der ind i hinanden falder med et kropsvæske fordret plask. Vokalen lyder lige som smukt som det desperate klimaks efter to timers jagt på følelse i kønsorganer bedøvet af kokain og billig sprut.DemonGrinder er der hvor rock n’ roll fødes. I mødet mellem skødet, kødet og alkoholmisbruget! Vi ses på camping F!Rotten OceanRotten Ocean er formidling af højeste klasse. Skulle ét kulturprodukt udvælges der illustrerer psykens evne til at piske det menneskelige kød til blods, ville jeg anbefale enhver at dykke ned i det rådne ocean.Musikken føles som en straf. En straf der vokser sig større for hvert lyt. Som en psyke der aldrig fortæller noget nyt, men kun docere straf på straf. Hvordan føles det når kærlighedens og lystens sprog bliver en løkke om din hals? Når hjernen gør alt smukt til noget der kun lyser i helveds flammers glans? Det nagler Rotten Ocean fast med auditiv vold, der gør nas. Menneskestemmen, der vrider sig ud af denne mentale kløft gylper, skriger, brøler og udgyder evig vrede og desperation over sit allestedsnærværende fængsel.Er du klar til at udforske psykens infernale dyb? Så le med djævlen imens Rotting Ocean misbruger din sjæl.Tidsplan
dør: 19-19.30
Rotten Ocean: 19.30-20.00
Demongrinder: 20.20-20.50
Hadron: 21.10-22.00