Live Music Odense

marius ZISKA (FO) (Aflyst)

Færøske Marius Ziska er først og fremmest en fantastisk sanger, der vækker mindelser om både Chris Martin fra Coldplay og Bon Iver!

Musikken har en klart melankolsk grundtone med utroligt smukke melodier og brusende instrumenteringer fra det virkeligt velspillende og sammentømrede band, bestående af nære venner fra hans færøske hjemegn. Marius Ziska fik med albumudgivelsen “Home / Heim” i 2015 sit store gennembrud på Færøerne.

Pladen blev samtidig udgivet i Danmark og Tyskland, hvor den fik en række flotte anmeldelser og blev fulgt op af turneer i Tyskland, Rusland og Danmark. Det rent færøske album “Portur” udkom i 2018 til flotte anmeldelser i både Tyskland, DK og Færøerne og en række livekoncerter i alle tre lande.

Bandet vandt en “Faroese Music Award” for “Årets Album” i 2019 og spillede i april en to uger lang succesfuld tour i Tyskland og i september i Danmark.

2020 har indtil nu budt på en ny single “Falli Til Jarðar” og en DK tour i februar. Næste single “Lion” udkommer 25. september.