Live Music Odense

SITUATIONSFORNÆRMELSE

Anmelderrost, velspillet og højenergisk punkrock, om alt det vi ikke taler om
Hvorfor skal punken altid være så vred? Hvorfor ikke grine lidt mere med punken – grine lidt mere af punken – grine lidt mere af os selv?
Situationsfornærmelse leverer punkrock om lyster og laster, som forener band og publikum i dansefest, fællessang og delebajere.
De er blevet kaldt et partyband – og hvilken ære.
Situationsfornærmelse kom til verden i Aarhus, januar 2019, og kort tid efter, den 18. maj, så debut-EP’en ”En Hurtig Omgang Dansk” dagens lys. Bag vidunderet står to søskende, en roomie og Mathias – 4 venner i alt, som selv indspiller, producerer og udgiver uhyrlighederne til folket.
Situationsfornærmelse spænder vidt mellem Frederik Uglebjergs hæsblæsende blastbeats, og Andrea Uglebjergs skingre vokal, til Dines Karlsens eksplosive guitarsoloer, og Mathias Jørgensens helt specielle basspil.
For som Situationsfornærmelse altid siger: en hurtig omgang dansk har aldrig været sjovere.
Kom til fest, blev der sagt!