Live Music Odense

FREDAGSBAR LIVE: JONAS HAMMER

Kig ind når vi åbner hanerne til årets lækre øl og præsenterer gratis eftermiddagskoncert på vores nye scene ved baren!

Baren åbner kl. 13.00 – Koncert kl. 15.00.
Begrænset kapacitet. (først til mølle).

Oplev Jonas Hammer på vores nye lille scene ved barområdet!

Med sin poppede indierock-stil med nærværende og kuriøse tekster, blev Jonas Hammer kåret som ”Årets Gademusiker 2018”, (juryprisen, solist), optrådte på Heartland 2019, med band i ryggen på  SPOT Festival 2019 og som gæstesolist ved Tinderbox 2018.

Musikken har optrådt på GAFFAs: ”Bedst Lige Nu”-playliste, ligesom flere sange anbefales af DRs Karrierekanonen.

På HAVET EP med sangskrivertrioen Hammer/Emming/Valentin, fremhæves den vibe af overstadig indie-pop, der er kendetegnet ved Jonas’ musik. Sangene BLÅ og MASSER AF LIV anbefales af Karrierekanonen, mens GFR tildelte HAVET EP 4 stjerner og kaldte det usnobbet, fængende og VOLDSOMT underholdende, på højt niveau og med højt til loftet.