Live Music Odense

NICLAS KNUDSEN TRIO – GO NORTH

Guitarist og komponist Niclas Knudsen er et velkendt ansigt på den danske musikscene og har blandt andet spillet med folk som Ray Anderson, Billy Preston og Tom Jones!

Ibrahim Electric, som han leverer størstedelen af det kompositoriske materiale til, har han turneret intensivt med i ind og udland igennem de sidste 12 år.

Niclas seneste CD projekt ”Niclas Knudsen – Guitar Inferno” modtog i december 2016 en DMA for ”Årets bedste World Track” med nummeret ”Niafunke”

Anders Christensen stærke rytmik og helt unikke melodiske bas linier har gjort ham til en af de mest eftertragtede bassister både herhjemme og i international sammenhæng.
Han er en meget alsidig musiker og har spillet med jazz koryfæer som Paul Motian og Lee Koonitz, men også med rockorkestre som Sort Sol og Savage Rose.

Kresten Osgood er en trommeslager og improvisator, der med fuld respekt for traditionen udfordrer den på ethvert givet tidspunkt. Han medvirker på omkring 100 albums og har turneret over det meste af kloden med bla andet Dr. Lonnie Smith, Sam Rivers og Yusef Lateef og mange, mange andre.

Denne nye trio tager udgangspunkt i jazzen, men bevæger sig nordpå i sin søgen efter nye musikalske jagtmarker.Undervejs dukker reminiscenser af gamle folkeviser, hymner og ballader op og leder musikken hen til noget man kunne kalde den nordiske blues.

Historier om fortidens trængsler, længsler og glæder blander sig med jazzens frie toner og en på en gang ny og meget gammelmusik søger ud i rummet.

Trioen er:
Niclas Knudsen Guitar
Anders Christensen: Bas
Kresten Osgood: Trommer