Live Music Odense

SONGWRITERS CIRCLE PRÆSENTERER ISE OG IDA FREDERIKE VERMEHREN

Ise laver musik med et instrument i hånden og en evne til at fremstille tingene som de er. Der er både magnetisk tiltrækningskraft og en luftig melodiøsitet i hendes musik, som man ikke sådan lige bliver færdig med!

Med den håndspillede pop-melodiske EP Født på kanten, der udkom i november 2019, har sangerinden og sangskriveren Ise både klemt sig ind som hit-tip på P4 og i vores bevidsthed.

Når hun spiller koncert, sidder hun ved klaveret og deler ud af de skæve og personlige fortællinger, som hendes sange udspringer af.

Inspireret af vores kulturs store fortællere som Michael Strunge og Anne Linnet skriver Ise musik, der bærer én fra isolerede dage med vinter-blæst og ensomme vinde i de yderste afkroge af det danske land, og helt ind i spørgsmålet om at høre til.

Vi mødte Ise, med det borgerlige navn Annelouise Adolph, allerførste gang i 2011, hvor hun var snublende tæt på at vinde X Factor. Også Niels Hausgaard fornemmede her hendes talent, og håndplukkede hende til at være den ene af de tre unge sangskrivere, han præsenterede på sin torsdagskoncert under Tønder Festival samme år. I 2013 fulgte releasen af det anmelderoste solodebutalbum ”Kø på Himalaya”, og i 2017 albummet ”Giv tid” med folkrockbandet Lindring, som Ise var en del af.

Ida Vermehren giver med sine sange et dybt og ærligt indblik i det inderste følelsesliv!

Hun skildrer sine sårbare historier indefra, men i særdeleshed i forholdet til andre mennesker.

På ærligt vis, får vi et indblik i Idas hemmelige og introverte verden gennem små eventyrlige fortællinger. Hun udpensler de glimtvise stråler af lykke i det brede spektrum af hverdags-rummel. Nogle gange tager det ikke mere, end at kigge op, og forestille sig at fere himler mødes, eller tænke på, hvem der mon også kigger på månen i det samme sekund som dig. Det er disse øjeblikke, der udligner balancen i livet, for lige rundt om hjørnet venter sorgen – over kærlighed, komplicerede relationer og et hus der er brændt ned.

Det er netop dette hjørne, disse usynlige overgange i livet, som Ida Vermehren beskriver i et melankolsk klingende, dog forløsende rum, som er helt hendes eget.