Live Music Odense

EXPO:Robotics Soundscapes: Cutting edge electronics fra SDMK-lydkunstnere

Fremtiden og højteknologien er i fokus, når Expo:Robotics 2020 inviterer seks kunstnere fra den elektroniske musiklinje fra Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg til at give deres bud på morgendagens elektroniske musik.

Med den kendte musiker Karsten Pflum som mentor, er de seks spirende lydkunstnere Jonathan Bagger, ECLA, Martin Volder, Laura Carmel, B50-2 og Max Kanding godt rustede til at give deres bud på, hvordan ny elektronisk musik anno 2020 skal lyde.

Aftenen inkluderer en warm-up ambient koncert af den tidligere studerende fra SDMK, Phonie.

LINE-UP:

JONATHAN BAGGER
Jonathan Baggers musik bevæger sig i spændingsfeltet mellem brutal industrial og ambient musik. Ved brug af computer og forskellige hardware synthesizere og effekter, udforsker han et dystert og råt sonisk univers.

ECLA
ECLA er dekonstrueret tungt og mørk elektronisk musik. Ud fra analoge synthflader og bastunge rytmer skabes et univers, som efterlader lytteren i en tilstand af uanethed og forundring.

MARTIN VOLDER
Ved hjælp af computeren som sit hovedinstrument, skaber Martin et stemningsfuldt og medrivende univers, inspireret af genrer som ambient og eksperimenterende bas musik.

LAURA CARMEL
Lauras lyd består af besynderlige støjende og rå lydlandskaber – dekonstruerede collageagtige forløb og tunge snørklede beats. Musikken bevæger sig i spændingsfeltet mellem det abstrakte og det poppede, det grimme og det smukke.

B 50-2
B 50-2 arbejder med en kombination af analogt gear, modular-synthesizere og digitale værktøjer. Live byder han på en sonisk rejse igennem et dystopisk univers, hvor mørke og rå elementer smelter sammen til en kropslig og medrivende musikoplevelse.

MAX KANDING
Små lyde, der prikker til dig. Underfundige melodier. Trance-inducerende 4 i gulvet kicks. Som lytter flyder man ubesværet igennem en verden, der balancerer det naive, det dunkle og det uforløste. En rejse der giver plads til både at danse og forsvinde i egne tanker.

PHONIE
Warmup-koncert af ambient-kunstneren Phonie.


DJ KARSTEN PFLUM
Mellem koncerterne vender Karsten Pflum vinyl-plader fra musikbibliotekets sjældne samling