Live Music Odense

AMALIEL + LASSE NØRBY

I hjertet af Amaliels musik står sangskriver og sanger Poul Amaliel!

Poul har tidligere turneret rundt på det amerikanske kontinent og hentet inspiration fra de åbne vidder og destilleret det ned til et hidtil uudforsket univers på den danske musikscene.

Det melodiske univers understøttes af de tre alsidige musikalske notabiliteter Morten Lyngsøe (drums), Søren Lund (bas) og Kevin Monie (Guitar).

Amaliels musik beskrives bedst som en tur gennem den amerikanske rock historie, blandet med drømmende skandinavisk elegance.

+

Lasse Nørby er  forsanger i det odenseanske rockband Deerborn, der netop har udsendt deres 2. album ’Where Demons Hide’ endnu engang til flotte anmelderse!

Side33 skriver bl.a.: ”Genfødt band har fundet både vejen og et internationalt niveau”, og også forsanger Lasse får pæne ord med på vejen: ”Har vi en superliga for rocksangere herhjemme, så er Lasse Nørby herved lige rykket op i den!.”

Hvor bandet veksler mellem det eksplosivt ekspressive og den ulmende indestængthed, og hvor både Neil Young, Pearl Jam, Rage Against the Machine og Grinderman dukker frem på nethinden, er det en noget mere afdæmpet udgave vi møde når Lasse giver en af sine efterhånden sjældne solokoncerter. Kom med en tur ind bag kulissen, hvor Deerborns sange bliver født, og hvor Lasse også giver smagsprøver på helt nye og endnu uudgivne numre.