Live Music Odense

Joyce

Joyce på deres deres første Danmarksturné i efteråret 2020!

Det seneste års tid har været et vildt et af slagsen for det unge band, Joyce. I januar udgav de singlen ’Djævlen’, som blev ’Ugens Uundgåelige’ på DR P3 og kom i top-rotation på både P3 og P6 Beat. Nu er de klar til at følge op på successen med deres kommende single ’Formskifter’, der udkom fredag d. 24. april. ’Formskifter’ er også titlen på deres kommende debutalbum, som udkommer d. 29. maj.

Om singlen siger forsanger Sebastian Wegener:
’Sangen handler om en tid, hvor jeg følte at min personlighed var splittet i to. Jeg var et sted, hvor jeg ikke vidste hvilken “maske” der var den rigtige mere, hvilket gjorde mig ensom og aggressiv. Jeg tror de fleste kan genkende følelsen af at påklistre sig en rolle for at passe ind, og føle af man mister sig selv i processen.

Toneangivende medier som Soundvenue, Politiken og GAFFA har haft spot på det eksplosive punk-poppede band, der skal opleves live. I starten af året åbnede de showet til årets ‘GAFFA Prisen’, hvor de optrådte med ‘Djævlen’. Joyce var tidligere på året på deres første mini-tour, som resulterede med 4 og 5-stjernede anmeldelser:
’Husk at se dem, mens du stadig kan opleve dem på de små scener – næste år er det sikkert for sent.’ 5 stjerner, GAFFA.
’Mens scenelampernes hvide lys blinkede vildt, og et begejstret publikum skreg med på ’Djævlen’, var det svært ikke at se frem til lignende udskejelser foran Rising-scenen til juni.’ 4 stjerner, Soundvenue.

På scenen er Joyce en energiudladning uden lige, hvilket også har været en central del i bandets udvikling og udtryk!

Special Guest: ZAR PAULO er allerede et kendt navn blandt toneangivende musikmedier som Soundvenue, GAFFA og Bands OF Tomorrow – og deres seneste single Stop Believing er i heavy rotation på P6 Beat.