Live Music Odense

Mikael K og Klondyke

Den nordjyske trubadur og singer/songwriter, Mikael K, har med sit band Klondyke siden 2002 udgivet 6 anmelderroste albums. Debuten “GULD” udkom i 2002. I 2020 udkommer der for første gang i seks år nye sange.

Mikael K er en farvestrålende og underfundig historiefortæller og sangskriver, der mestrer det danske sprog. Han synger om hverdagen; om storbyen; om udsteder og ikke-steder og han
portrætterer mennesker på en poetisk og ligefrem måde. Sammen med Klondyke holder han et sikkert greb om sangene i sin underfundige blanding af folkemusik, visekunst og melodiøs undergrundspop.

Mikael K mange forskellige hatte på. Han er musiker, tekstforfatter, klummeskriver og tv-vært, men først og fremmest er han en moderne trubadur.

TV2-Nord og TV-MidtVest sendte i 2019 ti afsnit i programrækken DIT LIV ER EN SANG med Mikael K i rollen som vært. Her har han drønet rundt med et kamerahold i nakken og mødt
mennesker, han skulle portrættere og skrive nye sange om.

Den nordjyske trubadur har siden 2002 med sit band Klondyke udgivet 6 anmelderroste albums med dansksprogede sange. Mikael K har modtaget Danmarks Radios P4-pris 2007, Bjørn Afzelius-prisen 2008, Gelsted-Kirk-Scherfig prisen 2011 samt en Danish Music Award-Folk 2012/13 som Årets Sangskriver.