Live Music Odense

Carl Emil Petersen Solo

I 2017 udgav den danske lyriker og musiker sin solodebut Natradio, der var første udspil efter bruddet med det populære rockband Ulige Numre. Med sange som ”Livet før døden”, ”Skærgården”, og ”Finale på et filmset” bankede Carl Emil Petersen sit navn fast på den danske musikscene med syvtommer søm. Politikens anmelder, Kim Skotte, gav albummet fem hjerter og skrev bl.a.:

“En ung mand har forladt sit band og sejler romantisk sin egen sø. Uden fast havn driver han nu rundt i en tilstand, som er nogenlunde lige betuttet, beslutsom og euforisk.

Den 1. november 2019 udsendte den 28-årige musiker sit længe ventede andet album Amager Forbrænding og hvorfra første single ”Tiden Flyver” har roteret flittigt, og nu er det titelsangen, som især på P4 bliver råspillet  flere gange dagligt.

Den 28-årige sangskriver indkapsler sælsom lyrik i et organisk poprock-univers, hans stemme emmer af nordisk melankoli og inderlighed. Det stod også tydeligt da Carl Emil tonede frem på skærmen for at fejre Dronning Margrethe med sin smukke “Frit Land” på DR1. Og netop denne type optræden, hvor Carl er helt alene på scenen, er hvad man kan forvente sig denne aften.