Live Music Odense

Klub Golem – Ash Code

Støvet har knap lagt sig efter FastelavnsGolem med svenske Spark! før vi er klar med næste omgang. Datoen bliver D. 17. APRIL, hvor vi får italiensk besøg af trioen ASH CODE.

Italienske ASH CODE er et relativt nyt navn, men siden dannelsen i 2014 har gruppen været ganske aktive med tre album-udgivelser og en lang række koncerter, bl.a. til store festivaler som Wave Gotik Treffen og Amphi. Gruppens musik forener elementer af darkwave, postpunk og synth, med nik både til klassiske navne som The Cure, Joy Division og Depeche Mode såvel som de senere års Berlin-prægede minimal-lyd.

Der bydes selvsagt også på DJs, nemlig Ras Bolding, Lærke Lømmel, Atlas, Djittery og Thomas Disco. Man kan forvente genrer som goth, synth, industrial, ebm, new wave, punk, neofolk, electronica og lignende.

Kommer man f. eks. udenbys fra, eller fra andre planeter og fremmede dimensioner, og søger man sted at overnatte efter Golem, så kontakt os eller skriv på eventens væg, så prøver vi at finde en løsning.

Duk talstærkt op og støt din undergrund!