Live Music Odense

JAMES “ICEPICK” HARMAN (US) & BIG CREEK SLIM (DK) M. BAND (AFLYST)

Der kan forventes blues i verdensklasse, når de to erfarne blues stjerner James Harman og Big Creek Slim mødes på scenen med et topband. De er begge erfarne top vokalister, og mestrer deres instrumenter (guitar/mundharpe) til fulde. De vil i denne konstallation spille tidlig Chicago blues blandet med deres eget materiale.  Bandet består af bassisten Nello Mogensen, trommeslageren Mikko Peltola.

James mødte Creek tilbage i 2016 og kunne godt lide hans autentiske blues stil, da Creek sad ind på hans gig. Som ven af begge artister forslog Peter Nande fra Straight Shooter Records, at bringe de to sammen på en turné samt lave et album.
http://www.straightshooter.dk/Creek-Harman

James Harman (USA)

Blues legenden James Harman (73) er født i Anniston, Alabama. Han var tidligt tiltrukket af blues’en og sneg sig som dreng ind i sydens bluesklubber, hvor han ofte fik lov til at side ind og blev kaldt “drengen der kan synge som en mand”. Han begyndte sin blues karriere som 16 årig og fik sin første plade kontrakt som 18 årig i 1964 og udgav 9 singler. I 1970 flyttede han til det sydlige Californien hvor han sammen med “The Icehouse Blues Band” og senere “The James Harman Band” turnerede over hele USA samt Europa. Harman har delt scene med bl.a. Big Joe Turner, John Lee Hooker, Freddie King, Muddy Waters, Albert King, B.B. King, T-Bone Walker, Lowell Fulson, Johnny “Guitar” Watson, Albert Collins og ZZ-Top. Harman er kendt som en karismatisk sanger, mundharpespiller og dygtig sangskriver og producer.  Han har indspillet mere end 30 albums, og fået 6 Blues Music Awards-nomineringer. Han seneste album, “Liquor Parking” fra 2019, er udgivet på pladeselskabet “Big Tone”.

Big Creek Slim (DK)

Sangeren, sangskriveren og guitaristen Big Creek Slim, er en af de mest autentiske fortolkere og formidlere af Delta og Chicago blues. Han spiller en pågående, upoleret guitar og har en mørk kraftfuld, og nærværende stemme som tryllebinder publikum! Han startede som dreng med at spille guitar og synge og var fascineret af blues’en og dens historie. I 2008 rejste han til USA for at spille og søge efter blues rødder i syden. I Louisiana mødte han pianisten Henry Grey (fra Howling Wolf’s band), med hvem han indspillede sig første album “Tumbleweeds”. Efter USA rejste han videre til Brasilien hvor han bosatte sig i Floranopolis og stiftede famile. I 2014 blev han tilknyttet pladeselskabet Straight Shooter som indtil videre har udgivet 6 af hans 9 albums, hvor det seneste album er “Ramblin’ Big Creek” fra 2020. Creek har modtaget et hav af priser, blandt andet prisen for årets bedste danske blues album i 2016, 2017 og 2019 (Danish Music Award) og i 2015 fik Creek fik prisen som årets danske blues artist. Creek turnerer løbende i Brasilien og i Europa.