Live Music Odense

SEBASTIAN LIND

Hans fjerde album udkommer foråret 2020, og publikum kan derfor se frem til flere nye numre, når han giver koncert på Musikhuset Posten!

Siden han udsendte sit selvbetitlede debutalbum i 2010, har sanger og sangskriver Sebastian Lind opnået en del med sine catchy popmelodier: han har været nomineret til P3 Talentet i 2013, turneret med Mads Langer, haft mere end otte singler på P3.

I 2017 var han med til at skrive Veras hitsingle “Falling”, i 2019 er han vendt tilbage med solosinglerne “Run Away”, der på få måneder har rundet næsten 1 million streams, og “Moon”, der p.t. er i rotation på P4.