Live Music Odense

STATISK / KLAPTRAE / ESPICHICOQUE (AFLYST)

STATISK
Med en blanding af storslåede synth-flader, poetiske tekster og virtuose guitarsoloer, der giver flashbacks til 80’ernes rockede pop, tager Statisk publikummet med på en livsbekræftende rutschebanetur gennem tilværelsens op- og nedture.

Forsanger, Mathias Skov, og guitarist og producer, August Halle, er med to singler i ryggen, “Blind” og “Helt Tæt”, og med succesfulde festivaloptrædener på tværs af landet, i færd med at erobre deres egen plads på scenen og i danskernes hjerter.

Med opbakning fra deres energiske liveband, fremfører de deres musik med en helt særlig charme og selvsikkerhed, som danner grundlaget for en forførende lyd, der river lytteren væk fra hverdagens vanskeligheder og ind i et drømmende musikunivers.

Deres rejse er kun lige begyndt, og med store drømme og et ønske om at definere lyden af deres generation, er Statisk et band med en mission: At blive Danmarks næste store live act.

KLAPTRAE
Bag Klaptrae gemmer den elektroniske sangskriver Laurits Steinberg sig. Her er det stemningsfyldte knitrende fragmenter og en æstetik, der pendulerer mellem et drømmende, folket og elektronisk univers, som tilsammen danner en højere enhed i Klaptraes eftertænksomme og følelsesladede univers.

Klaptrae udgav sin debut-EP “A Year Of Abstraction” i november 2019, der blev fremhævet af bl.a. danske Bands Of Tomorrow og udenlandske magasiner som No More Workhorse, The Avocado og Consequence Of Sound blandt ugens vigtigste udgivelser.

“A Year Of Abstraction” er en samling af sange der byder på Klaptraes unikke sans for smukke klangflader, stemningsfyldte landskaber, støvede samples og knitrende detaljer. Alt sammen indspillet i de tidlige 20’ere af den 24-årige sangskrivers liv. På “A Year Of Abstraction” finder du også Justin Vernon fra bandet Bon Iver der gæster omkvædet på sample-folk sangen “Soffie”.

ESPICHICOQUE
Halvt cubanske/halvt danske Emilie Espichicoque [E·SPI·TJI·KÓ-KÆ] har rødderne dyb forankret i det århusianske musikliv og skriver autentiske R’n’B-sange med en soulet bund og en snert af hiphop. Det er så ægte, som det kan blive, og Espichicoque både synger og styrer trommerne så overlegent, at hun allerede fra første beat har publikum i sin hule hånd. Live på scenen medbringer hun  intet mindre end syv andre topkompetente kvinder.

Så sent som d. 4. maj udgav ESPICHICOQUE sin anden single “Lately”, produceret af Frederik Carstens (Karl William, Anya, ect.). Den har allerede har vagt stor opsigt bl.a Bands of Tomorrow skriver ” Sangen fremkalder en fornemmelse af dybfølt autenticitet, som skinner igennem allerede ved første lyt og gør nummeret til en både rørende og velklingende affære.” og KarriereKanonen har tilmed udtalt ” Vi elsker det her!”