Live Music Odense

lyd port: Macro Plastic

En musikalsk undersøgelse af plastikkens natur

Duoen LYD PORT debuterer d. 6 februar 2020 på Den Fynske Opera med scenekunst hybriden ”Macro Plastic”, der undersøger plastik, som tema og materiale, i et sanseligt univers.

Duoen LYD PORT debuterer med scenekunst hybriden Macro Plastic – en smuk og kvalmende skildring af vor tid.
I et kaotisk, farvestrålende og sanseligt univers åbnes døren ind til en parallel verden, Macro Plastic. Her har mennesket skabt en ny geologisk kraft; plastik. Elektroniske lydkollager og beats smelter sammen med popvokaler og et klassisk kor, i længslen efter harmoni, sandhed, orden og natur, og gennem utopien bliver vi måske klogere på os selv, som mennesker og materialer.
Der venter dig en stærk musikalsk oplevelse i en sammensmeltning af forskellige genre, når duoen LYD PORT og et klassisk kor indtager scenen og invitere dig med ind i et symfonisk univers.