Live Music Odense

Superfly // Cirkelkoncert #1 [Vinterjazz] (udsolgt)

Superfly er et musikalsk kollektiv, der består af fire meget rutinerede musikere med lange karrierer bag sig. De er – sammen og hver for sig – tæt på at være institutioner i fynsk musikliv og er aktive i en lang række genrer og sammenhænge. De har spillet alt fra free-jazz over folkemusik, bluesrock, med symfoniorkestre og til pop med Kim Larsen, Anne Linnet og Burhan G.

Bandet har i en årrække arbejdet med at udvikle en række innovative metoder til kollektiv komposition, som de præsenterer på Musikbiblioteket i en unik live-udgave.

Cirkelkoncerten:
Superfly og Musikbiblioteket har sammen udviklet et koncept for Vinterjazz-koncerterne på Musikbiblioteket, som vi kalder ’cirkelkoncerter’.
Formålet med ’Cirkelkoncerten’ er at skabe en unik ramme for jazzkoncerten, hvor interaktionen mellem musikere og publikum sættes i fokus.

Live er Superfly en fascinerende oplevelse. Publikum bliver inviteret indenfor i kompositionsprocessen og bliver taget med på en musikalsk rejse med de historier, der knytter sig til de forskellige musikstykker.

Superfly’s seneste udgivelse er albummet, ‘Quadro’, som blev modtaget med fine anmeldelser. Jazz Special kaldte således pladen for ‘en dejlig og vigtig udgivelse’ og pladen fik desuden airplay på P8 Jazz.

Line-up:
Chano Olskær : trommer
Bo Gryholt : bas
Morten Nordal : guitar
Hans Mydtskov : saxofon