Live Music Odense

Isam B Acapella-Koncert

ISAM B ACAPELLA KONCERT MED GOSPELKOR

Manden med den store stemme Isam B spiller to eksklusive acapella koncerter i Fredens Kirke i Odense og Christians Kirke i København. Med sig bringer han et gospelkor, som skal være med til at give publikum en helt unik live oplevelse.

Med et stort bagkatalog og en fantastisk stemme, der rammer og rør publikum, er Isam B klar med sine to første koncerter i kirker i starten af 2020.
Akkompagneret af gospelkoret LightHouse på 18 mennesker bliver ord, stemme og sjæl centrum for koncerterne.

Om koncerterne fortæller Isam: ”I samarbejde med gospelkoret LightHouse, håber jeg at kunne tage publikum med på en rejse gennem mit sjælfulde univers. Det bliver en anderledes koncert, hvor jeg håber at min vision, passion og kærlighed til mit håndværk, holder stik og folder sig ud til noget absolut originalt og unikt.”
Og netop acapella-formatet er helt unikt for ham: ”Jeg har altid været fascineret af sjælen. Det er en af grundene til, at jeg kaster mig ud i at bruge sjælens talerør – nemlig stemmen, og kun stemmen.” udtaler Isam B.

Sammen med koret vil den tidligere Outlandish frontmand spille de største sange fra sin lange karriere tilsat nyt materiale fra sit seneste album ’Lost For Words’. Musikken er sjælfuld, går dybt ind og spidder livets essens, hvilket passer utrolig godt til kirkens rammer og rum. Isam B skaber altid sange med store værdier ved at kigge indad og appellere til lytteren gennem hjertet. Det handler om at vække vores bevidsthed, være åben for forandringer og få det bedste ud af livet.

Isam B er både kendt for sin solokarriere, med sange som ’Deep in the Shadows’ og den smukke fortolkning af ’I Danmark er jeg Født’ – men også som tidligere forsanger i det folkekære band Outlandish, som bl.a. lavede hittet ’Aicha’, ’Look Into My Eyes’, ’Guantanamo’ og mange flere.