Live Music Odense

l.o.c.

L.O.C. spiller sin landsdækkende turné i kølvandet på sit spritnye album ”Ekkokammer”; hans første egentlige studiealbum i fem år!

Rapperen med det borgerlige navn Liam O’Connor har gennem det sidste årti etableret sig som én af landets mest respekterede og turnerende artister. Når Bangeren, Mørkets Fyrste, Mr Jim Beam – kært barn har mange navne – går på scenen, kan publikum forvente en gevaldig tur i tørretumbleren i en koncert sammensat af høj intensitet, volume og en sprængning af hele følelsesregistret.

Og én ting er sikkert, koncerten er IKKE FOR SARTE SJÆLE.

“Spis som L.O.C.” og få serveret aftenens backstagemenu forud for koncerten.

Du får altså samme buffet som bandet. – De kender heller ikke menuen i forvejen. 

Du skal blot vælge tilkøbet, når du bestiller billet til koncerten. Der er mulighed for at vælge almindelig, vegetar eller veganer menu .
OBS: Begrænset kapacitet.

Menuen serveres i Albani Rock Lounge – På toppen af spillestedet. OBS: Der er ikke elevatoradgang.

17:45                 Dørene åbner for spisende gæster

18:30                 Middag serveres

20:00                Dørene åbner til koncertsal

21:00                 Koncertstart

Salg af Backstage Menu stopper d. 3/2  – kl. 10:00

Velbekomme og god koncert.