Live Music Odense

Carsten dahl feat. nils bo Davidsen og stefan pasborg

Udover Carsten Dahl består trioen af bassisten Nils Bo Davidsen og trommeslageren Stefan Pasborg. De to kender de fleste, som er en smule bevandret ud i den danske jazz.

Carsten Dahl har vundet en lang række priser – blandt andet Ben Webster Prisen og flere Danish Music Awards. Han medvirker på over 300 CD indspilninger. Sammen med de to andre musikere i TRINITY rækker han ud efter essensen i sammenspil og improvisation gennem kendte standards.

“Denne her konstellation er min favorit. Det er som en kollektiv indånding af luft, hvor den horisontale og vertikale forståelse mellem os går i et. En sjælden oplevelse i musik faktisk og en forpligtigelse til at levere musikkens universelle sprog videre til publikum. At være sammen i en komplet musikalsk treenighed, siger Carsten Dahl”.