Live Music Odense

GENTS

Bag navnet GENTS står Theis Vesterløkke og Niels Fejrskov Juhl, og man kan roligt kalde deres gentlemanmusik for 80’er inspireret synthesizer pop!

Trommemaskiner slår stemningen an i deres signature sound, som derudover består af synthflader og den karakteristiske croonende barytonvokal. Deres både underholdende og følelsesladede lyd har, i samspil med det ærlige og opløftende udtryk, vundet dem fans over hele kloden.

Med danse-inviterende beats og ørefængende melodier beviser GENTS, at man både kan have det sjovt og forsøge at gøre verden til et bedre sted: Deres musik og tekstunivers opfordrer til at være bedre ved os selv og hinanden.

Gents andet album, Human Connection – opfølgeren til det anmelderroste album, About Time fra 2017.

”Vores nye album, Human Connection, har været en fælles indsats, der bærer præg af, at vi har haft mange gæster i studiet. Så i pladens ånd føles det kun naturligt at samle bandet, pakke tourbussen og forberede et show med alle de gamle klassikere og de friske sange fra vores nye album. Vi håber på at se jer derude <3” fortæller duoen, der består af Theis Vesterløkke og Niels Fejrskov Juhl.