Live Music Odense

MARIYAH

Den award vindende sangerinde MARIYAH, der har høstet stor jubel de seneste år i især Kina, er nu aktuel med hendes debut EP som solo artist!

Sangerinden har selv skrevet, komponeret samt delvist produceret alle 5 numre på udgivelsen og titlen på EP’en bærer præg af, at MARIYAH i Kina, kaldes “Lan Long”, der betyder “Blå Drage”.
“Dragon Entering” udkom, i selskab med en fem-stjernet anmeldelse i Gaffa, den 27. september 2019 på pladeselskabet Rå Records og MARIYAH indtager nu spillesteder landet over, såvel som i udlandet, med sit band, bestående af DJ’en Luke Rocc (Ida Nielsen, Karen Mukupa) og trommeslageren Sune Bjerg.

Showet er medrivende og magnetisk og MARIYAH har en fantastisk sans for at inddrage og hypnotisere sit publikum. Den fængende elektroniske hybridpop med rødder i rock, world og rap, går hånd i hånd med MARIYAHs energiske sceneoptræden og stærke vokal. Kort sagt, skal MARIYAH bare opleves!

Pris i døren for studerende: 50 kr.