Live Music Odense

FIRST FLUSH

Den anmelderroste kvartet, First Flush, er netop hjemvendt fra Norge, hvor de har arbejdet på deres næste udgivelse, som udkommer igennem Konkylie i 2020.

‘First Flushs tur rundt om i landet, som starter her på Posten i Odense og fortsætter til Aarhus og København, virker som markør for den nye periode First Flush bevæger sig ind i på deres kommende udgivelse. En udgivelse, de også tager et par sange med fra.

Bandet var tidligere i år nomineret til kritikernes pris ‘Steppeulven-prisen, efter deres albums er blevet kaldt »et af årets mest originale danske udgivelser« af Politiken, »en af de bedste danske udgivelser i nyere tid« af Undertoner, mens Soundvenue beskrev dem som »både balstyrisk og balsamerende trods et væld af skønhedsfejl, som får sangene til at vralte af sted under de poetiske danske tekster, der er så tungt ladet med hårdtslående spleen, at man bløder lidt indvendigt« og fortsatte med at beskrive First Flush som en blanding af punk-avantgardisterne Marching Church og vestegnsrapperen Sivas.

Med sig tager First Flush den spritnye københavnske trio, Jenny. Jenny har allerede fra deres først single ‘Italia is the end of the World’ vist sig som et band, som vi kun kommer til at høre meget mere til. Allerede nu har Soundvenue, P6 Beat og Knife Magazine ytret sine høje forventninger til Jenny. Se den imponerende musikvideo til ‘Italia is the end of the World’ her: