Live Music Odense

DIE HERREN

Die Herren Rocks – And They Will RockU2

Die Herren har altid det ultimative mål, at gøre hver koncert til noget specielt. De står ikke på scenen for deres egen skyld. De er der for publikums skyld – det skal være publikums
aften!
Det er publikum der skal forvente at blive beriget. Det er publikum der skal forvente at få en oplevelse med hjem. Det er publikum der skal opleve et veloplagt, velforberedt og velsmurt Die Herren.
Die Herren og U2´s musik har fulgtes ad siden 1991 – og mere end 2000 koncerter vidner om, at det har været et meget stærkt og holdbart makkerskab.
”RockU2” bliver Die Herrens måde at udtrykke en stor og dybfølt tak til både U2 og til det helt unikke og vedholdne publikum som har været med de mange år, Die Herren har været en del af den danske livescene!
Det bliver igen en koncert med energi og power – og publikum inviteres som altid inden for i Die Herrens univers, og opfordres til at blive en del af det!
U2´s sange virker allerbedst live. Det er der, de virkelig viser deres store styrke, og kommer til sin ret, og som gør, at de stadig, selv efter snart 40 år, kan bevæge og gøre indtryk på mange mennesker.
Die Herren har i kraft af sine mange år med sangene bevaret U2´s ånd, men givet dem deres eget udtryk og egen identitet, så man behøver bestemt ikke være den store U2-fan, for ikke at få en ægte koncertoplevelse med ”RockU2”.