Live Music Odense

Juncker

Fynsk Lørdag byder på gratis koncertoplevelser i Storms Pakhus.
I sjette omgang præsenterer vi en medrivende koncert med en gammel Odense-kending, nemlig Juncker🙌

Koncerten er naturligvis gratis og starter kl. 21.00🎶

🎵 OM JUNCKER

▪︎ På gennembrudssinglen ’Mogens og Karen’ sang den danske sangskriver Christian Juncker om et nabopar, der trods deres tilforladelige navne nærede giftige bær og en gal hund i haven.
Og senere blev Juncker igen folkeeje med den populære sang til serien ’Havana’.

▪︎ Nu er Juncker snart klar med sit mest personlige og verdensanskuelige album til dato. Det nye album får titlen GLOBUS NV og er ude i slutningen af april 2018.
Pladen er indspillet i Medley Studiet, Kbh., og produceret af Jakob Groth, som var med i Junckers bands Bloom og Junior samt fast del af Junckers hold på de to første soloalbums “Snork City” (2004) og “Det Sorthvide Hotel” (2006).

▪︎ Albummet efterfølger det meget anmelderroste ’Bivirkninger’ fra 2016 – og igen spidder Juncker
den danske folkesjæl med rammende, nogle vil mene sarkastiske, tekster.
Juncker er genkendelig – aldrig kedelig. Der er eftertænksomhed og catchy tekster og kompositioner i Junckers sange.