Live Music Odense

INVER + HAL & NIKOLAJ

Der er lagt op til en eftermiddag i godt musikalsk selskab når HAL OG NIKOLAJ (Dreamers Circus / Basco) j og den nye engelsk/danske trio INVER spiller koncert på Musikhuset Dexter. Koncerten er en del af Invers november-turné hvor de tager rundt og spiller i hele Danmark for at præsenterer deres debut-CD. HAL OG NIKOLAJ: Musik kan være den korteste afstand mellem sind. Nogle melodier er tusind billeder værd, som hver er værd tusinde ord. Nogle klange kan fjerne al tiden fra et rum, og bringe alle sammen i ét øjeblik.Disse klare øjeblikke, disse sprøde og knasende lommer af tid er det som Nikolaj Busk (Dreamers Circus) og Hal Parfitt-Murray (Basco) leder efter når de optræder. De findes, vi har alle oplevet dem. De er usynlige og de kommer ikke når man kalder, men de kan findes, og beboes i en tid. En tid hvor musikken bliver stillheden i støjen, og hvor alle ved precis hvad hindanden tænker.Der har været nogle rigtig gode øjblikke igennem årene. Lad os håbe vi når mange flere.INVER: spiller ny folkemusik med rødder i de keltiske traditioner fra Irland og Skotland blandet med et par traditionelle numre indimellem. Kevin Lees (violin), Rune Barslund (irske fløjter & accordeon) samt Matthew Jones (guitar) spiller med et stort instrumentalt overskud, respekt for traditionerne og samtidig også med en lyst til at udfordre og forny dem. Det kommer især til udtryk i trioens egne kompositioner og idérige arrangementer, som giver trioen en unik og nutidig lyd. Publikum udsættes for hurtige og swingende jigs og reels, spillet med en smittende energi, der kan gøre det svært for mange at sidde stille. Indimellem er der tid til fordybelse, når stemningsfyldte slow airs og valse bliver spillet med en særlig indlevelse og nerve. Selvom Inver er et nyt navn på folkemusikscenen, har de tre musikere hver især et flot CV. Kevin og Matthew har tidligere vundet BBC Radio 2 Young Folk Award med deres gamle band ”Last Orders” og Rune Barslund vandt i 2012 en Danish Folk Music Award med sin makker Andreas Tophøj for ”Årets Track”. Medlemmerne har hver især været på turnéer i en lang række lande og optrådt på flere af de største folk-festivaler i Europa.