Live Music Odense

metal mekka – VOMIT ANGEL/FORDÆRV/BLACK TRITONUS

Black Tritonus

Kan du huske de første kærlighedsfyldte år med dødsmetallen? Der fandtes KUN gode albums, alt var nyt og du nåede aldrig at tænke ”Jeg har hørt dette før”. Men er du lige så gammel og rusten som undertegnede, så står denne periode i livet ikke længere lysende klar tilbage.

Det gør den dog ved Black Tritonus! Mødet med deres demo ”Consumed By Fear” vidner en ungdommelig kærlighed til dødsmetallen så stor og gennemført, at ens hjerte ikke kan lade være med at banke i takt. Men kun lige indtil det udbrændt kan flås ud af brystkassen af dit gamle og bitre korpus.

Gør klar til at din alkoholinducerede prædemens bliver blæst væk, når Black Tritonus giver din nakke 55 massive knæk.

Fordærv

Fordærv. Methmisbrug når det er bedst!

Fordærv rammer som en damptromle med massive misbrugsproblemer. Og vi taler ikke benzoer. Vi taler kilovis af fartgivende præparater indtaget over en længere periode, og med alle de fantastiske bivirkninger, der følger. Korte numre vælter manisk raseri i alle retninger, vokaler udgyder så megen lede at menneskehover kan syltes foran scenen, og trommerne pisker lige så hårdt som en SM-lystig eksorcist præst. Alt pakket ind i riffs, der kan flå selv den hårde hud af Rocco Siffredis penis.

Hermed sagt: Det bliver vildere end vildt, når Fordærv igen straffer Odense!

Vomit Angel

I 2014 tog Satan på svingerklub i Glamsbjerg. Han har endnu ikke forladt den.
Afskyeligt, pulserende og med infernalske rytmer, penetrerer Vomit Angel lytterens øre. Kom og bliv blæst omkuld med en vokal dyrisk som den hornedes 666 fallosser iklædt råddent kød, og med monomaniske riffs, der er lige så insisterende som katolske præsters banken på døren til Glamsbjerg Vandrehjem, når de vil ind og mærke det kommende tusindårsrige trænge dybt ind.

Navne som Beherit og Archgoat kan bruges som billeder på elementerne i Vomit Angels elevator til helvede. En elevator, hvor rå dyrisk kraft vil tage dig til de dybeste og mest lystfulde afkroge af Satans rige.

Hør koklokken og bliv sadogrindet lige ned i helvede!

70.kr for Metal Mekka medlemmer
100.kr for ikke-medlemmer