Live Music Odense

Anarkist presents – Klaus Handsome & Gadens Løse Fugle

Legenden og troubadouren Klaus Handsome har sammen med fire af medlemmerne fra Saybia dannet et nyt orkester, og de kalder sig Klaus Handsome & Gadens Løse Fugle – bandnavnet er en slet skjult reference til Gasolin’ sangen ‘ Hva’ gør vi nu – lille du’!

Bandet er et nyt dansksproget foretagende, og parterne mødte hinanden første gang i 2016 hvor Klaus Handsome supportede Saybia på Gæstgiveren i Allinge. Det skulle vise sig at være et særdeles positivt møde, samt blive starten på et mere omfattende samarbejde, for i 2017 inviterede ‘Saybiadrengene’ Handsome i deres studie, for at indspille en af hans sange, med henblik på en singleudgivelse.