Live Music Odense

THE MINDS OF 99 (UDSOLGT)

The Minds of 99 annoncerede i slutningen af 2018 sin største koncert til dato. Royal Arena har for længst krydset de 10.000 solgte billetter og nu kan Fyn og Jylland glæde sig. På fredag går The Minds of 99’s største tour nogensinde i salg, når bandet tilføjer Ceres Arena i Aarhus, Royal Stage i Aalborg og DOK5000 i Odense til touren.

”Solkongen har været en kæmpe gamechanger. Dén plade og vores koncerter over sommeren, især Orange Scene, har gjort at endnu flere er begyndt at opdage vores musik. Det er helt vildt,
simpelthen. Den energi, der er i rummet, når vi spiller er vildere end nogensinde – vores publikum er vildere end nogensinde. Vi skal til efteråret spille de største koncerter vi nogensinde har
spillet. Det er en helt vild følelse. Vi ved godt at de her arenaer er store fucking steder, men vi er klar til at gøre hvad der skal til. Vi er klar til det næste. -Niels Brandt

The Minds of 99 er kendt som et af landets allerbedste livebands. En position som de cementerede på deres sidste turné i slutningen af 2018. Bandet formåede at rive publikum midt
over til nogle af gruppens mest legendariske koncerter på udsolgte spillesteder landet over.

Bandet vandt i 2019 årets liveband til både Steppeulven og Gaffaprisen. I januar 2019 vandt de desuden P3 Guld Prisen og i marts hele fem gaffapriser. Heriblandt årets live orkester, årest hit for Alle Skuffer Over Tid samt årets udgivelse for Solkongen.