Live Music Odense

SUGARAY RAYFORD(US)

Blues musikken er I disse år hårdt udfordret herhjemme, og det faktum at hverken radio eller tv vægter denne ædle udtryksform, ja nærmest har glemt den, har ikke gjort det nemmere for de hjemlige spillesteder, fans og udøvere.

Her kan du læse hvad vores gode kolleger fra Tobakken i Esbjerg har at sige vedrørende Sugaray Rayford og hans besøg i det jyske.

“Heldigvis sker der fra tid til anden det, at der ’popper’ navne frem som får optimismen til at stråle, og giver håb for fremtiden… til den kategori hører amerikanske Sugaray Rayford, en hvirvelvind af en sanger og showmand, der ved hans seneste besøg og koncert på Tobakken, desværre kolliderede med en betydningsfuld VM kvalifikations kamp, så kun en fåtal fik denne kæmpeoplevelse, som han og hans 6 mand store band leverede… ”Verdensklasse”, ”Den bedste oplevelse i årevis”, ” Mageløs optræden”, – superlativerne føg efterfølgende rundt i luften, og et hurtigt gensyn gav vi flere af de fremmødte publikummer hånd på at vi ville arbejde på, og det er således allerede en realitet, og det er vi sindssygt glade for!”

Sugaray Rayford har base i Californien, hvor han efterhånden har bygget sig et ry op, som den store nye i amerikansk bluesmusik. Første gang vi hører noget fra den ’store’ mand er i 2010, hvor han udsender sit debutalbum ”Blind Alley” og et par år senere går han sammen med bandet ”The Mannish Boys”, hvor han i en årrække er frontmand. Sideløbende har han kørt hans solokarriere og i dag, er det udelukkende det han koncentrerer sig om.