Live Music Odense

Suwalski Trio (DK/BF/GH)

De tre musikere er både komponister og instrumentalister og turnerer i hele verden med deres musik. Sammen skaber trioen et fængslende musikalsk kosmos hvor jazz, blues og improvisation blandes med ghanesiske rytmer og traditionel musik fra Burkina Faso og munder ud i en lækker afrojazz.

Suwalski er en af de bedst gemte hemmeligheder her i landet. Hun udgav i 2018 en af årets mest bemærkelsesværdige plader i samarbejde med den ghanesiske musiker Dela Botri.

Simon Winse er fra Burkina Faso, men bor i Paris og spiller på det traditionelle strengeinstrument N’goni (i korafamilien) og på bambusfløjte kaldet Flute Peul. Winse udgav i 2018 albummet Dangada (Gigantorium 2018).

Ayi Solomon er opvokset i Ghana, men har boet i Danmark i de sidste 30 år, hvor han har etableret sig som en af de mest efterspurgte jazz og world musikere herhjemme.