Live Music Odense

RASMUS HENRIKSEN SEPTET FEAT. MADS LA COUR

”Eastern Influence” er titlen på en helt ny suite for jazzensemble af Rasmus Henriksen som opføres for første gang ved denne koncert. Inspirationen er hentet i Østeuropæisk jazz, og anledningen for koncerten er 30-året for Berlinmurens fald.

Det er de færreste som kender ret meget til jazzen fra Østeuropa under Den Kolde Krig. Selvom musikerne bag jerntæppet var afskåret fra Vesten på mange måder, formåede de faktisk at holde sig ajour om de nyeste strømninger i Amerikansk musik, og samtidig skabe deres helt egen unikke form for jazz. En musik som bliver hyldet denne aften med dette helt nye værk for jazzensemble og trompetsolist. På programmet vil også være en række Polske jazzklassikere i nye fortolkninger.

Mads la Cour er trompetsolist ved koncerten. Han blev kåret som Årets Fynske Jazzmusiker i 2007 og modtog samme år P2 prisen. Han har udgivet en række anmelderoste albums i eget navn, og er bedst kendt som medlem af DR Big Band. Udover DRBB spiller Mads også med Elektro Feat. Rudi Mahall, Thomas Blachman’s The Pulse, Tolvan Big Band, QUARTz og mange flere.

Rasmus Henriksen modtog prisen som Årets Fynske Jazzmusiker i 2017 og har udgivet to album i eget navn. Han er desuden en flittigt benyttet orkesterarrangør, og har skrevet for bl.a. DR Big Band, Roger Berg Big Band (S), Danmarks Underholdningsorkester, Tivolis Big Band og Göteborg Wind Orchestra (S)

Mads la Cour (trompet og flygelhorn)

Anders Mogensen (trommer)

Łukasz Borowicki (guitar)

Andreas Bøttiger (tenor- og barytonsax)

Michał Nienadowski (bas)

Morten Drejer (alt- og sopransax, fløjte)

Rasmus Henriksen (basun, komposition og arrangement)