Live Music Odense

JONATHA BROOKE (US)

Den amerikanske singer/songwriter Jonatha Brooke er aktuel med EPen “Imposter”, der indeholder fem helt nye sange!

Hun kommer til Danmark med sin trio for at præsentere de nye sange kombineret med en række af de gamle velkendte sange.

Jonatha Brooke er kendt og respekteret for sin sangskrivning og har netop vundet priser ved den femtende internationale Music Award. Hun vandt hovedprisen samt kategorien bedste kvindelige artist. Begge priser var for sangen ”Put The Gun Down”

Hun har tidligere spillet i The Late Show med David Letterman, skrevet sange med Katy Perry, The Courtyard House, Jazz legenden Joe Sample og til Disney film. Hun har også skrevet titelsangen til Joss Whedans TV serie ”Dollhouse”.