Live Music Odense

Tidlig Torsdag // TrailerPark:Jesus

Vi tager forskud på glæderne med god musik og kolde forfriskninger før Torsdagskoncerterne i Kongens Have🍻🎶

Tidlig Torsdag er lokale artisterne som pryder torsdagsstemningen i Storms Pakhus før det går løs til Torsdagskoncerterne i Kongens Have.
I første omgang præsenterer vi bandet TrailerPark:Jesus som sætter den perfekte stemning til en torsdag i musikkens tegn!

Koncerten er naturligvis GRATIS og starter kl. 16.00 🎶

Koncerten er udendørs med (forhåbentlig) høj solskin!☀️

🎵 OM TRAILERPARK:JESUS

▪ TrailerPark:Jesus er et pop-/rockband, hvis mission er at udbrede dansksproget lyrik. Lyrikken præsenterer et utilsløret syn på virkelige menneskers liv i provinserne og på landet – de triste skæbner, modgangen og de ulykkelige slutninger, men også sammenholdet, håbet og viljen til at stræbe efter et bedre liv.

▪ Fandenivoldsk og uden omsvøb udfolder musikken sig i et univers af klagende sang og oprørsk guitarspil indkapslet i et pulserende og rodfæstet sammenspil, hvis ultimative mål er at overrække en arv af klassisk rock og implementere den i en moderne og nutidig kontekst.

▪ Ubetinget glæde og ulykkelig melankoli – velkommen til TrailerPark:Jesus

👉 Koncerten er i samarbejde med Torsdagskoncerter i Kongens Have