Live Music Odense

FASTPOHOLMEN

I en farverig buket fra nær og fjern er det storsvingende world/reggae/folk band, Fastpoholmen, klar til at gøre din aften til en sand fest.

Fastpoholmens musik udspringer fra sangskriver Adam Fastholms ideer og smukke sange med vokalharmonier i absolut topklasse ledsaget af et forrygende, virilt og innovativt band. Bandet har rødder i Sverige, men base i København.

Siden udgivelsen af deres tredje studiealbum Drömmer du? i 2016 har øresundsbastarderne i Fastpoholmen turneret og givet publikum mulighed for at danse sig ind på numre som ”Tilsammans é vi bra” og ”Ditt Ljus”.

Glæd jer til en aften med dette forrygende fyrrige reggaekollektiv for fuld udblæsning.